Snusen i Sverige
I 1914 besluttede den svenske Riksdag, at al produktion af tobaksvarer skulle lægges under et statsmonopol. På dette tidspunkt var der 103 forskellige snusmærker. Omkring 1919 var forbruget af snus på 7.000 tons om året, hvilket svarede til at den dengang kun 2 millioner store befolkning, i gennemsnit havde et forbrug på 3½ kg hver. I de følgende år faldt forbruget af snus, da cigaretterne kom på markedet.
I 1961 afskaffes monopolet i Sverige. I 1970 blev snus ligestillet med fødevarer, hvilket betød, at man ændrede opskrifterne på fremstillingen. Det blev samtidig et krav, at man gjorde snusen mere holdbar.
Portionssnusen - snus indpakket i teposelignende små pakker - blev første gang indført i Sverige i 1973. I 1992 forbød EF salget af snus, fordi man antog, at det var kræftfremkaldende. Sverige blev dog fritaget fra forbudet, da landet kom i EU i 1995. Men undersøgelser har vist, at der ikke er grundlag for at mene, at snus fremkalder kræft. Derfor vedtog EU i 1999 en forordning om, at kræft-advarslerne skulle fjernes fra røgfri tobak, herunder snus. Så nu står der blot på pakkerne, at 'Denna tobaksvara kan skada din hälsa och är beroendeframkallande'.
Snus i andre lande
Mange tror, at brugen af snus udelukkende er en svensk skik. Men det er ikke tilfældet. Man snuser også i USA og Centralamerika, i Algeriet, Tunis, Libyen, Ægypten, Nigeria og Sydafrika. Og flere husker måske også billeder af den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt (1970'erne) når han greb til (næse)snusdåsen.
En pris snus - priseur
At tage sig en portion snus kaldes at tage 'en pris snus'. Og den der snuser hedder en 'priseur'.
Ordet 'pris' stammer fra fransk 'prendre', der betyder 'at tage'.
Eksterne henvisninger
- Bramsen, Bo, Nordiske snusdåser på europæisk baggrund, Politikens Forlag, 1965
- Lundskovs netsted
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
