Slaget på Reden

Slaget på Reden var det første søslag mellem danske og britiske skibe i 1801 ved København. I 1807 kom det til det andet og sidste søslag mellem Danmark og Storbritannien, med Københavns Bombardement og Kanonbådskrigen

Table of contents

1 Baggrund 2 Søslaget 3 Nelson 4 Afslutningen 5 Danske skibe, Fischers deling 6 Danske skibe, Steen Billes deling 7 Britiske skibe, Nelsons deling 8 Ekstern kilde/henvisning

Baggrund

Slaget på Reden blev udkæmpet den 2. april, hvor den britiske flåde var under kommando af Admiral Sir Hyde Parker. Den danske flåde var forankret på Reden i en forsvarsposition, hvor skibene vendte siderne ud mod Øresund til modtagelse af den britiske flåde. Hovedangrebet blev ført af den berømte britiske Viceadmiral Horatio Nelson, som ifølge legenden ikke fulgte Hyde Parkers ordre om tilbagetrækning og ødelagde mange danske skibe.

Søslaget

Københavns red var både lumsk og godt forsvaret mod briterne, der blev mødt af 12 danske skibe. Nelson fandt dog en vej gennem de grunde steder. Kamphandlingerne startede morgenen efter at forhandlingerne var brudt sammen.

I over fire skæbnesvangre timer var søslaget et dødt løb, da tre britiske skibe var stødt på grund. Tre timer inde i søslaget signalerede Parker til Nelson om at stoppe kamphandlingerne, men Nelson ignorerede signalet. Det var ved denne lejlighed at Nelson skulle have sat kikkerten for sit blinde øje og sagt at han intet signal kunne se.

Knap en time efter at Nelson havde ignoreret Parkers ordre blev der fra skibet Elephant sendt en parlamentær af sted medbringende et brev til den danske kronprins Frederik. Det skal her understreges, at kamphandlingerne langtfra var afsluttet. I brevet, som er dateret på selve dagen for skærtorsdagsslaget, fremhævede Nelson følgerne, hvis ikke det danske forsvar blev stoppet:

"Lord Nelson har Ordre til at skaane Danmark, naar det ikke længere gør Modstand; men hvis Skydningen vedbliver fra dansk Side, vil Lord Nelson være nødt til at sætte Ild paa alle de flydende Batterier, som han har taget, uden at det staar i hans Magt at frelse de tapre Danske, som har forsvaret dem."

Kronprinsen accepterede betingelserne, og kamphandlingerne blev indstillet.

Nelson

Viceadmiral Nelson var en berømt og æret gentleman i Storbritannien, men synes alligevel at spille højt spil med sin ulydighed overfor Admiral Hyde Parkers signal om at stoppe kamphandlingerne. Ved et senere tidspunkt sendte Nelson endnu et brev til Kronprins Frederik:

"Med ærbødig Hyldest til Hs. Kongelige Højhed beder Lord Nelson om Tilladelse til at udtale, at han altid vil opfatte det som den største Sejr, han nogen Sinde har vundet, dersom hans Vaabenstilstandsflag maa være den lykkelige Forløber for en varig og lykkelig Forbindelse imellem min allernaadigste Suveræn og Hs. Majestæt Kongen af Danmark."

Dette kunne tydes som et forsøg fra Nelsons side på ikke at miste ære ved lydighedsnægtelsen.

Afslutningen

De danske deltagere i Slaget på Reden var, i modsætning til de rutinerede englændere, primært civilt mandskab i form af håndværkersvende og andet personel uden militær uddannelse. Mange københavnske borgere var taget ud til den danske flåde for at hjælpe med at forsvare byen og deres land.

Som følge af den indbringende verdenshandel havde Danmark indtjent store summer, der resulterede i et sammenstød med briterne, som så med mistro på det væbnede neutralitetsforbund hvori Danmark-Norge, Sverige, Rusland og Preussen deltog. Danmark var dømt til nederlag i Slaget på Reden, men søslaget blev tabt ærefuldt. Man havde ovenikøbet sagt nej til hjælp fra svenskerne, der ville havde bombet englænderne ved når de sejlede ind i Øresund.

Danske skibe, Fischers deling

• Prøvesteenen
• Wagrien
• Rendsborg
• Nyeborg
• Jylland
• Sværdfisken
• Kronborg
• Hajen
• Elven
• Dannebrog
• Aggershus
• Flaadebatteri No. 1
• Sælland
• Charlotte Amalie
• Søhesten
• Holsteen
• Indfødsretten
• Hjælperen

• Elephanten
• Mars
• Sarpen
• Nidelven
• Danmark
• Trekroner
• Iris
• Nykøbing
• Aalborg
• Christianssund
• Arendel
• Langesund
• Odense
• Flensborg
• Stege
• Staværn
• Viborg
• Naskou

• Polyphemus
• Isis
• Edgar
• Ardent
• Glatton
• Elephant
• Ganges
• Monarch
• Defiance
• Russell
• Bellona
• Agamemnon
• Desiree
• Amazon
• Blanche
• Alcmene
• Arrow
• Dart
• Brig-kanonbåde Cruizer, Harpy, Jamaica
• Bombeskibe Discovery, Explosion, Hecla, Sulphur, Terror, Volcano, Zebra
• Brandskibe Otter, Zephyr

• Slaget på Rheden og viceadmiral Nelsons handlinger hos Dansk Militærhistorie