Skt. Morten
Skt. Morten (315 - 11. november 397) er en katolsk helgen. Han hedder også Martin af Tours og kaldes til tider på dansk Morten Bisp. Han er skytshelgen for husdyr og tiggere og fransk nationalhelgen. Han kom oprindelig fra Sabaria, Ungarn, men flyttede tidligt til Pavia i Italien. Skt. Mortens far var en højtstående officer i den romerske hær og da Skt. Morten var 15 år gammel måtte han også tjene i hæren. Han blev udstationeret i Gallien i Frankrig.
Da Morten vågnede næste morgen, var hans kappe hel igen. Kappen gav anledning til navnet kapel, og den opbevares den dag i dag i Paris. På grund af drømmen og miraklet lod Skt. Morten sig døbe næste dag. Han forlod hæren og blev munk i nærheden af Tours, hvor han grundlagde et kloster i Poitiers. Morten missionerede på ture i det vestlige og centrale Frankrig. Han blev derved så populær at befolkningen i Tours ønskede ham som biskop i år 371. Han nægtede dog at bo indenfor bymuren og lod derfor et kloster opføre udenfor. Klosteret blev senere kendt som Marmoutier.
Denne historie er således grunden til, at man i Danmark traditionelt spiser gås eller and Mortens aften den 10. november. I Flandern og de katolske dele af Tyskland og Østrig går børnene i procession med lanterner på Mortens aften. Forrest rider en mand udklædt som Skt. Morten, mens børnene synger om Skt. Morten og lanternerne. Et gammelt dansk vejrvarsel siger, at vejret på Mortens aften varsler vejret Juleaften. Hvis vejret er mildt på Mortens aften bliver det efter sigende hvid jul. Martin Luther blev født den 10. november og er opkaldt efter Den Hellige Martin, da katolikker ofte navngiver børn efter en helgen.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |