Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
SkovhvidvingeTilbage til: Biota, dyr, leddyr, insekt, sommerfugl, dagsommerfugl, hvidvingefamilien.
Skovhvidvinge (Leptidea sinapis) tilhører en helt speciel underfamilie og slægt: Leptidea. Arterne under denne slægt findes kun i Europa og Asien. Hannen har en helt speciel parringsadfærd, når han finder en uparret hun. Han opfører næsten en hel lille dans, med specielle bevægelsesmønstre af antenner og snabel. Skovhvidvingen flyver fra midten af maj til juli. Sommerfuglen er specielt knyttet til ekstensivt drevne og lysåbne skove med meget bundvegetation f.eks. stævningsskove. Idag findes sommerfuglen kun fast på Bornholm i Almindingen, hvor den især holder sig til lysninger. Bestanden her er meget lille - omkring 100 individer, men skoven bliver drevet med specielt hensyn til sommerfuglen, så artens sidste tilholdssted i Danmark ikke ødelægges. Skovhvidvingen burde være mere udbredt i Danmark, eftersom den er ganske almindelig både nord og syd for os, manglen på egnede levesteder kan være årsagen til dens tilbagegang.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |