Adfræd
Det meste af året lever sikaer i flok.
Hannerne lever i mindre flokke uden nogen leder mens hunner, kalve og ungdyr lever i størrer flokke hvor der ofte er en ældre erfaren hun som leder. Grupperne søger kun sammen når det er parringstid og nogle gange om vinteren
For at kommunikere bruger sikaer mange lyde. Specielt i parringstidhvor hannerne bruger karakteristiske, høje fløjteskrig for at afvare og imponere hunner
Sikaer kan frembringe mange lyde - især i parringstiden.
Sikaens mest karakteristiske lyd er hannens høje fløjteskrig i parringstiden. Det begynder som en stønnen, der går over i et skrig i stadig stigende tonehøjde. Det gentages én til fire gange og efterfølges af en pause på 10-20 minutter. Nogle gange kan det lyde, som når et menneske skriger.
Hunner med kalve kan udstøde et nasalt hvin og kalvene bruger pibende og brægende lyde. Når de bliver forskrækket bruger begge køn en serie af lyde som lyder som gøen
Parring
Sikaer er i brunst over en lang periode sent på efteråret og ind i vinterperioden. Dette er længere end andre hjorte i Norden
Selve parringen foregår oftest på særlige brunstpladser og hvert år opsøger hannerne de samme brunstpladser. Med forbenene og geviret begynder de at grave brunstgruber. Derefter tisser de og sprøjter sæd i gruberne, hvorefter de ruller rundt nede i pløret. Hunnen opsøger hannen på brunstpladsen.
Derefter er hunnen drægtig i 220-230 dage hvorefter hun føder en enkelt kalv og i sjældne tilfælge 2 kalve omkring maj-juni. Nogengange kan man se nyfødte kalve sent på efteråret pga. den lange brustperode.
Kalven dier indtil den er omkring 6-10 måneder gammel.
Tegn i naturen
Sikaernes fodspor er klovaftryk, hvor hunnernes er ca. 5-6 cm lange og 3,5-4 cm brede. hannernes er ca. 8 cm lange og 5 cm. bredt.
Spor efter bid kan ses på kviste og grenene er flossede, fordi sikaerne mangler tænder i overmunden. det samme gælder adskrældning af bark.
Når hannerne smidder geviret kan der ses flossede spor på træer efter fejning af geviret.
Sikaernes afføring er små, cylinderiske, glatte kugler som er 10-15 mm lange og 8-12 brede.
