|
|
Semitiske sprog
De semitiske sprog er en gruppe af beslægtede afro-asiatiske sprog, der fortrinsvist tales i Mellemøsten. De kendteste semitiske sprog er rimeligvis arabisk og hebræisk.
Det har været foreslået, at de semitiske sprog (såvel som de afro-asiatiske) langt tilbage skulle være beslægtede med de indoeurpæiske sprog - den såkaldte nostratiske hypotese - men et sådant slægtskab kan ikke belægges og regnes normalt for lingvister for højst usikkert.
De semitiske sprog kan inddeles i en række hovedgrupper:
Østsemitiske sprog
- akkadisk - uddødt, taltes i det gamle Mesopotamien, fandtes i to dialekter:
- babylonsk - taltes i den sydlige del af riget.
- assyrisk - taltes i den nordlige del af riget.
- eblaitisk - uddødt, taltes i Mari. Klassificeres også undertiden under nordvestsemitisk.
Centralsemitiske sprog
Nordvestsemitiske sprog
- amoritisk - uddødt, kun kendt fra egennavne, der optræder i ellers akkadiske tekster; kan principielt være det fælles nordvestsemitiske udgangspunkt for de følgende sprog.
- ugaritisk - uddødt, primært kendt fra oldtidsbyen Ugarit.
- kanaanæiske sprog
- ammonitisk - uddødt.
- moabitisk - uddødt, kendes primært fra Mesha-stelen.
- edomitisk - uddødt.
- hebræisk - tales stadig i dag, og omfatter en række sprogtrin:
- bibelsk hebræisk - som størstedelen af Det gamle testamente er skrevet på.
- middelalderhebræisk - anvendtes af jøder til religiøse værker i middelalderen.
- moderne hebræisk, også kaldet ivrit - staten Israels officielle sprog.
- fønikisk og dets senere form punisk - uddødt.
- aramæiske sprog
- klassisk aramæisk - det sprog, det meste af den babylonske Talmud er skrevet på; det mest talte sprog i Judæa på Jesu tid.
- syrisk - liturgisk sprog i den maronittiske kirke i Syrien.
- mandæisk
Sydlige centralsemitiske (arabiske) sprog
- arabisk sprog - det mest udbredte semitiske sprog i dag.
- maltesisk - udviklet fra klassisk arabisk på Malta.
Sydsemitiske sprog
Sydvestsemitiske
- ætiopiske sprog - tales stadig i dag.
- nordætiopiske sprog
- tigrinya
- tigre
- ge'ez - liturgisk sprog i den Ætiopisk-ortodokse kirke.
- sydætiopiske sprog
- amharisk - Ætiopiens officielle sprog.
- harari
- oldsydarabiske sprog
- sabæisk - uddødt.
- minæisk - uddødt.
- katabansk - uddødt.
- hadramawtisk - uddødt.
Sydøstsemitiske sprog
- soqotri
- mehri
- jibbali
- harsusi
- bathari
- hobyot
Fælles karakteristika
Disse sprog fremviser alle i større eller mindre grad grundlæggende trekonsonantale rødder, der ved hjælp af vokalændringer, præfikser, suffikser og infikser kan danne en lang række forskellige ord inden for samme semantiske felt. Et eksempel fra hebræisk:
- roden g-d-l har grundbetydningen "stor", men er i sig selv ikke et ord, blot en abstrakt rod
- gadol betyder "stor" og er et adjektiv i hankønsform
- gedola betyder "stor" og er et adjektiv i hunkønsform
- giddel betyder "han opdragede" ("gjorde stor") (altså et transitivt verbum)
- gadal betyder "han voksede" ("blev stor") (intransitivt verbum)
- higdil betyder "han forstørrede" (transitivt verbum)
- magdelet betyder "forstørrelsesglas" (egtl. aktivt participium, "det, som forstørrer")
- roden s-p-r har grundbetydningen "tælle" eller "fortælle"
- sefær betyder "bog" (den indeholder fortællinger)
- sofer betyder "(en) skriver" (velsagtens én, der tæller vers)
- mispar betyder "tal"
Mange rødder går igen fra det ene semitiske sprog til det andet, fordi de er forholdsvist nært beslægtede. For eksempel finder man roden k-t-b (med grundbetydningen "skrive" eller "skrift") både på hebræisk og arabisk: "han skrev" hedder på hebræisk kathav, på arabisk kataba.
Følgende liste giver en kort oversigt over nogle beslægtede ord i de semitiske sprog:
| akkadisk
| aramæisk
| arabisk
| hebræisk
| dansk oversættelse
|
| zikaru
| dikrā
| ḏakar
| zåḵår
| hankøn
|
| maliku
| malkā
| malik
| mĕlĕḵ
| konge
|
| imêru
| ḥamarā
| ḥimār
| ḥămōr
| æsel
|
| erṣetu
| ʔarʿā
| ʔarḍ
| ʔĕrĕṣ
| land
|
Beslægtede ord og rødder kan også variere i betydning fra et sprog til et andet. For eksempel betyder roden b-y-ḍ på arabisk både "hvid" og "æg", medens den på hebræiske kun har betydningen "æg". Roden l-b-n betyder "mælk" på arabisk, men "hvid" på hebræisk.
Selvfølgelig er der ikke altid sådanne overensstemmelser. Til at angive "viden" bruges fx på hebræisk roden y-d-ʿ, men på arabisk bruges rødderne ʿ-r-f og ʿ-l-m.
Andre afro-asiatiske sprog fremviser lignende mønstre, men som regel med tokonsonantale rødder i stedet for de semitiske trekonsonantale. Et eksempel er berber-sproget kabyle, hvor afeg betyder "flyv!", medens affug betyder "flyvning og yufeg'' betyder "han fløj".
Eksterne links
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|