|
Schack von Staffeldt
Schack von Staffeldt (28. marts 1769 - 26. december 1826) var dansk digter i begyndelsen af romantikken og det 19. århundrede. Han repræsenterede, som den måske eneste dansker, nyplatonismen, der er en mere splittet og dualistisk erkendelsesteori (se digtet Indvielsen). Schack offentliggjorde sin første digtsamling ét år før Adam Gottlob Oehlenschläger, og tragisk nok var det et år for tidligt. Henrich Steffens havde endnu ikke holdt sine foredrag på Københavns Universitet, og Danmark var ikke klar til romantikken endnu. Staffeldt blev overset af den litterære offentlighed.
Han opnåede i sit liv at blive en højtstående embedsmand i Slesvig og Holsten, men det eneste han virkelig ønskede sig her i livet var at blive digter.
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|