Sygdommens spredning
Kina (Guangdong)
I perioden 16. november - 28. februar 2003 er der rapporteret om i alt 792 tilfælde, hvoraf 31 er døde. Der er rapporteret om tilfælde i syv byer.
Herefter spredte sygdommen sig til Hong Kong hvor det første tilfælde blev registreret den 12. marts 2003.
Efterfølgende er også Canada, Frankrig, Irland, Italien, Schweiz, Singapore, Storbritannien, Taiwan, Thailand, Tyskland (Frankfurt), USA og Vietnam (Hanoi) blevet ramt.
Den 6. april var omkring 1.600 - 1.700 smittet i 13 lande og heraf er 60 døde.
I dagene efter den 6. april viste det sig, at smitten i Kina var langt større end den officielle udmelding, og den kinesiske sundhedsminister blev fyret.
Den 28. april 2003 blev Vietnam erklæret for det første land som effektivt havde bekæmpet sygdommen og stoppet smitten i landet.
Status 7. maj 2003: 6727 registrede tilfælde fordelt på 28 lande på 6 kontinenter, hvoraf 478 er døde.
En PCR-test viser den 11. maj, at den første finne, en 28-årig mand har fået SARS og han indlægges på universitetssygehuset i Åbo. Han blev smittet under en rejse til Canada. Efterfølgende viser det sig at testen var fejlbehæftet, og at han derfor ikke er smittet med SARS.
De efterfølgende uger stiger antallet af meldinger om lande og byer som har fået kontrol over sygdommen, og epidemien bliver i juli af WHO erklæret for standset. Cirka 8.000 personer bliver i alt smittet med sygdommen, hvoraf cirka 800 dør.
Dog er det konstateret et nyt tilfælde i Singapore den 8. september, som dog ser ud til at være isoleret.
Sygdommens økonomiske effekt
SARS fik en betydelig indflydelse på en række asiatiske landes økonomi. En opgørelse af tidsskriftet Far Eastern Economic Review opgjorde tabet til næsten 75 milliarder kroner. Andre opgjorde det økonomiske tab endnu højere.
Specielt inden for flytransporten, hvor afgange blev aflyst, da ingen ønskede at rejse til områder med SARS i udbrud, men også andre erhvervssektorer som var delvis afhængige af flytrafikken blev ramt hårdt.
Kilder/henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.