Rosenholm Slot

Det grundlagdes 1559 af rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz (1523-1596). Han opførte først østfløjen, der umiddelbart i anlægstype minder lidt om samtidige herregårde som Borreby, Hesselagergaard og Egeskov; en enkelt fløj med runde hjørnetårne på østsiden. Alligevel er Rosenholm markant anderledes, da gårdsiden på denne fløj udførtes med en åben loggia; en søjlegang inde i huset. Dette er helt klart inspireret fra Sydeuropa. Huset har heller aldrig haft skydeskår eller andre forsvarsmæssige indretninger. Rosenholms østfløj er udelukkende tænkt som en adelmands pragtbolig. Huset er således banebrydende i dansk herreårdsarkitektur. Anlægget stod med kun en enkelt fløj i ca. et årti. Den anden fløj der opførtes, var en parallelfløj til den første; Vestfløjen eller Portfløjen. Den ar klart inspireret af fransk arkitektur med en stærk leddeling af huset. Fløjen består egentlig af 5 huse: 2 høje endepavilloner, 2 lavere midterfløje og i midten et højt porttårn med kobberspir. Som sit sidste byggeprojekt fik Jørgen Rosenkrantz føjet de to fløje sammen ved opførelsen af Nordfløjen ca. 1580. Denne har stiltræk mage til naboherregården Skaføgård, som Rosenkrantz opfører 1580-82. Hermed var anlæggets symmetri og helhed noget forstyrret, og den blev først nogenlunde genoprettet da sønnen Holger Rosenkrantz (1574-1642), ofte kaldet "den lærde Holger", opfører Sydfløjen ca. 1610. Hermed var huset fuldendt.

Både Jørgen og Holger Rosenkrantz var mægtige mænd. Jørgen Rosenkrantz endte sin politiske karriere som leder af formynderregeringen for den unge Christian IV. Rosenkrantz var derfor Danmarks egentlige politiske leder 1594-96. Sønnen Holger var ligeledes rigsråd. Men han er især kendt som værende en af de største begavelser, Danmark nogensinde har haft. Hans livsgerning var de teologiske studier.

Af de senere generationer bør nævnes Iver Rosenkrantz (1674-1745), der ligesom utallige forfædre blev en højt betroet embedsmand. 1730 udnævntes han til stats- og udenrigsminister. På Rosenholm huskes han for den kraftige modernisering af interiørerne, således at det ydre er et renæssancehus, men det indre er et barokhjem fra 1740'erne. Her må ikke mindst nævnes Rosenholms enestående samling af vævede gobeliner, samt en meget fornem portrætsamling af Rosenkrantz-slægten samt af kongefamilien i 1700-tallet.

Rosenholm gik siden i gennem grumme tider. Fra 1745 til 1802 var slottet lukket af og ubeboet. Forfaldet var så slemt, at ejerne i begyndelsen af 1800-tallet gik med planer om at nedrive slottet. Men alligevel formåede senere generationer at få stedet på fode igen. Endda så godt, at Rosenholm oplevede en ny storhedstid i perioden omkring år 1900, hvor ejeren var lensbaron Hans Rosenkrantz (1870-1936), senere nationalbankdirektør og forstander på Herlufsholm Kostskole. Men ved dennes død var arveforholdene særdeles komplicerede, ikke mindst på grund af lensafløsningen 1919. Resultatet blev, at kun hovedbygningen med parken kunne bevares i slægtens eje, mens avlsgården og skovene blev afhændet. Hermed var det oprindelige indtægtsgrundlag væk, hvorfor det blev anledningen til, at Rosenholm som en af de første herregårde i Danmark åbnede dørene for turister i sommermånederne. Slottet var dog fortsat beboet frem til lensbaronesse Christiane Rosenkrantz' død i 1960.

Ved dennes svigerdatter enkelensbaronesse Carin Rosenkrantz' død i 1996 valgte familien at omdanne stedet til en fond, således at det i dag er Rosenholmfonden, der ejer slot og park. Familien Rosenkrantz er dog repræsentede i fondsbestyrelsen, således at de kan være med til at sikre stedets fremtid.

Eksterne henvisninger

• Slottets hjemmeside