Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Republikken Kina
Republikken Kina (traditionelt kinesisk: 中華民國, forenklet kinesisk: 中华民国) er den ene af de to kinesiske stater. Den andre er Folkerepublikken Kina. Republikken Kina administrerer nu kun Taiwan, Penghu og en række øer udenfor Fujian, som Quemoy og Matsu.
Republikken Kina blev grundlagt efter kejserdømmet faldt i 1911, og dets nationalistregering, Kuomintang-styret, beholdt kontrollen over størstedelen af Kina frem til 1949, da kommunisterne under den kinesiske borgerkrig havde erobret det meste af landet. Kuomintang-regeringen flygtede da til øen Taiwan, hvor den har holdt til siden. Republikken Kina, der var en af grundlæggerne af FN, hævder aktivt at repræsentere Kinas eneste lovlige regering, og var internationalt anerkendt som sådan frem til 1971, da de mistede Kinas plads i FN og det permanente sæde i FN's sikkerhedsråd, til fordel for Folkerepublikken Kina. Republikken Kina holder en relativt stor hærstyrke, og har traditionelt været støttet af bl.a. USA. Frem til 1991 var det Kuomintang-regeringens officielle politik at generobre Kinas fastland, herunder også Tibet. I dag anses dette ikke længere for et reelt mål, og forsvaret mod en invasion fra Folkerepublikken Kina, der stadig fremsætter nye trusler mod republikken, er kommet i forgrunden. Enkelte taiwanesere kræver også en egen taiwansk stat; dette er både Republikken Kinas regering, og Folkerepublikken Kina, der ønsker genforening, imod. Republikken Kinas officielle hovedstad er Nanking, der ligger på fastlands-Kina. Den provisoriske hovedstad er Taipei på Taiwan.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |