Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
RadioheadRadiohead er en britisk rockgruppe fra Oxford. Gruppens navn er taget fra sangen "Radio Head" af Talking Heads. Gruppen består af Thom Yorke (sang, guitar og keyboard), Ed O'Brien (guitar og sang), Jonny Greenwood (guitar and elektronik), Johnny Greenwoods bror, Colin Greenwood (basguitar) og Phil Selway (trommer). Thom Yorke og Johnny Greenwood regnes ofte for at være hovedartisterne i gruppen.Gruppens musik er inspireret af grupper som Elvis Costello, Nirvana, Queen, the Pixies især grupper som Pink Floyd, U2, R.E.M, The Beatles og The Rolling Stones. Gruppens udtryk er nyere rockmusik ofte præget af langsomme og melodiske numre med elektroniske indfald. Desuden båret af forsanger, Thom Yorkes karakteristiske vokal, der har medført at gruppens musik lidet flatterende har fået påklistret betegnelsen "tuderock". Selvom Radiohead normalt ikke bliver kaldt for en popgruppe blev de i midten af halvfemserne anset for at være en del af britpop-bølgen efter udgivelsen af deres første album "Pablo Honey" (1993), der således bærer præg af at være guitarbaseret rockmusik i stil med grupper som Oasis, Suede og Blur fra samme tidsperiode. Efterfølgende har Radiohead dog ændret lydmæssig stil, og deres tredje fulde studiealbum, "OK Computer" (1998), regnes for gruppens hovedværk. Pladen bærer præg af et mere modent udtryk end de tidligere plader, og skildrer bagsider af det moderne storbyliv som eksempelvis ensomhed, paranoia og konformitet. Lyden udvikledes på denne plade ligeledes i retning af i højere grad at være båret af elektroniske hjælpemidler, loops, samples og lignende på bekostning af den guitarprægede lyd fra de tidligere plader, der træder en smule i baggrunden. Gruppens næste albums "Kid A" (2000), og "Amnesiac" (2001), blev begge indspillet i København i 1999-2000. Man valgte således at dele indspillingerne fra optagelserne i Købehavn over to albums. Kommercielt levede disse ikke op til "OK Computer", hvilket formodentlig skyldes at lyden på disse albums i endnu højere grad end tidligere er præget af elektroniske eksperimenter. Teksterne er desuden i højere grad fragmenterede, usammenhængende og decideret politiske. Gruppen begyndte i denne periode ligeledes i højere grad eksplicit at udtrykke antipati overfor fascisme og politisk ensretning. "Hail To The Thief" (2004), er gruppens sjette studiealbum. Mange mener at titlen er en direkte reference til det omdiskuterede amerikanske præsidentvalg i 2000 (gruppen nægter dog dette), selvom den ofte fejlagtig bliver udlagt som gruppens hyldest til internetpirater. Albummet er i højere grad en tilbagevenden til en mere guitarbaseret rocklyd, selvom de elektroniske elementer stadig er en væsentlig faktor i gruppens musikalske udtryk.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |