Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
R.E.M.R.E.M. er et amerikansk rockband dannet i Athens, Georgia i 1980 af Michael Stipe (vokal), Bill Berry (trommer), Peter Buck (guitar) og Mike Mills (bas). Under en koncert i Lausanne i Schweiz 3. marts 1995 fik Bill Berry en akut, livstruende hjerneblødning, men overlevede uden mén. I 1997 besluttede han efter en langvarig, udmattende verdensturné at forlade gruppen, der siden er fortsat som trio uden fast trommeslager.R.E.M. er rundet af den amerikanske 'guitarrock' og var oprindelig inspireret både af new wave-musikken og den Beatles-inspirerede tresserrock fra britiske bands og amerikanske navne som The Byrds og Big Star. Gruppens sange er alle krediteret til 'Berry/Buck/Mills/Stipe' i fællesskab (fra 1997 'Buck/Mills/Stipe'); teksterne er som regel skrevet af Michael Stipe. R.E.M. fik sit første større hit i USA med "The One I Love", men fik for alvor sit gennembrud i 1991 med albummet "Out of Time", der rummede deres største hit, "Losing My Religion", og solgte over 10 millioner eksemplarer på verdensplan. Blandt gruppens mange andre kendte numre er Everybody Hurts og Man on the Moon, begge fra "Automatic for the People".
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |