Primaternes evolution

Halvaberne

For omkring 100 mil. år siden var de amerikanske kontinenter endeligt adskilte fra det der blev til Europa, Afrika og Asien. Australien formentligt ligeledes fra Antarktis.

Aberne

Der er hos palæontologer en tendens til at fokusere på deres egne specialer således at de bedømmer hele verdenssituationen ud fra nogle ganske få knoglerester.

På sin vis svarer dette til at spå i kaffegrums. Det er nemlig en kendsgerning at alle de knogler de fleste bygger deres syn på menneskets opståen gennem, alle kan ligge på ladet af en Landrover. Af denne årsag ville jeg ikke løfte et øjenbryn hvis nogen sagde at der for omkring 65 mil. år siden levede godt tyve primatarter i østafrika og af den haleløse slags.

Mit eget skønsomme gæt ville ihvertfald ikke basere sig på den tanke at mennesket stammer fra aberne i direkte linje. I følge min opfattelse ville dette være alt for forgrovet.

For omkring 58-54 mil. år siden, ved indledningen til Eocæn-tiden der sluttede omkring for 35 1/2 mil. år siden ramte Indien Asien og Himalaya begyndte at skyde op.

Desuden var der en enorm vulkansk aktivitet i dette område i denne periode. Atmosfærens indhold af selen blev voldsomt forøget.

Dette fik en enorm betydning for de æglæggende dyr, men ikke særskilt stor for pattedyrene.

Det formenes at Jorden blev ramt af et kæmpemeteor for omkring 56 mil. år siden. Dette kan have sat de norindiske udspyelser af vulkanske gasarter på vandring i hele klodens økosystem således at f.eks. de fleste dinosaurer uddøde. æggeskallerne får defekter så de bliver sorte og æggeblomme og hvide rådner før der overhovedet bliver et foster ud af dem.

Efter nogle forskeres formening blev de flyvende dinosaurer, fuglene, blæst ud over kloden, endda hvor de ikke var blevet repræsenteret ved delingen af Pangaea. Og muligvis spredt til Australien som havde løsrevet sig fra Antarktis.

Imidlertid berørte denne katastrofe ikke pattedyrene i nævneværdig grad da de jo ikke er æglæggende. De kunne derfor forblive på deres respektive biomer hvorpå de var bedst tilpassede til at finde føde.

Den største forandring der derefter skete med hensyn til klima og geografiske ændringer var da dannelsen af Alperne og det der skulle blive til Middelhavet for ca. 40 mil. til ind i Oligocæn-tiden for ca. 25 mil. år siden og dannelsen af gravsænkningen Rift Valley i Østafrika med Genesaret sø og Det Døde Hav i nord og Tanganyika-søen i syd omkring fra 20-15 mil. år siden, altså i Miocæn der for tiden angives til fra ca. 24. mil. til ca. 4 1/2 år siden.
De første spor af haleløse aber kaldes som regel Proconsul africanus, og disses eksistens sættes ofte til samtidighed med dannelsen af Rift Valley. Men da udskillelsen af gibbontyperne ofte samtidigt sættes til for ca. 18 mil. år siden synes det som om at Proconsuls tilstedeværelse må sættes til længe før idet dannelsen af Rift Valley synes at have haft konsekvenser uforenelige med antagelsen af Proconsuls unge eksistens. Desuden tyder adskillige fund på at der samtidigt levede andre arter der ligeledes i kraft af deres biotom må antages at have være opretgående i overvejende grad.

Limnopithecus, Xenopithecus, Dryopithecus og Pliopithecus er abearter der enten har levet inde i regnskoven på denne tid eller på grænsen hvor der var lidt friere lavtbevoksede områder mellem træerne.

Når der skelnes mellem tænkelige forfædre til mennesket og andre aber er fraværet af den såkaldte abeliste der forbinder de to underkæber hos alle de nulevende trælevende aber et vigtigt indicium. Begivenheden, dannelsen af Rift Valley, delte primaterne i to grupper, nemlig de der enten kunne overleve i Rift Valley området der blev til nærmest skovdækket slette, og så de der var tilpasset regnskovsmiljøet øst og vest for Rift Valley, altså de udelukkende trælevende.

For omkring 14 mil. år siden måtte gibboner og orangutanger fortrække øst på for at omgå skovenes omdannelse til østover bredende græsslettelandskab med spredt skovdække. At det ikke øjeblikkeligt har været et enten-eller antydes af at der i Østafrika er fundet fossiler af udelukkende trælevende abearter der har levet samtidigt med de første opretgående abearter.

Disse sidste henregnes til forfædre til hominiderne, altså de opretgående menneskeaber, ligesom de forskellige gorilla- og chimpansearter samt gibboner og orangutaner også henregnes til primaterne, menneskehedens nærmeste slægtninge.

De primatarter der fortrinsvis levede på jorden, formodes også at have klatret i træer, for nogle af de fund der er gjort af tandsæt tyder på at nogle af dem næsten udelukkende kan have levet af frugter ligesom nulevende chimpanser.

Den opretgående bevægelsesform er meget energibesparende i forhold til f.eks. gorillaernes og chimpansernes på-knoerne-gangart svingende sig mellem armene på jorden, og disse opretgående primater har derfor haft langt større overlevelseschancer på sletterne end de andre former. (Dette kan ikke være rigtigt, mennesker er totalt afhænige af drikke vand, og kan derfor ikke klare sig på sletterne, og de første mennersker var ikke særligt gode til at gå, på en energibesparende måde.)

Når der blev længere mellem fødeemnerne skulle sulten kunne udholdes på længere og længere vandringer. Og muligheden for fordøjelse af fødesupplement af langt større forskelligartethed ville være endnu en fordel for at kunne forblive hvor vegetationen blev mere sparsom. Eller alternativt, drage på vandring efter mere lovende bosteder.

Visse forskere mener at først for omkring 8 mil. år siden blev gorillaerne en selvstændig slægt. For 5 mil. år siden skulle chimpanserne så være skilt fra.

Bonoboerne, de absolut nærmeste slægtninge til mennesket blev da muligvis skilt fra for 3 mil. år siden. Denne art udmærker sig ved at have et sprog på, anslået ved identifikation, muligvis ca. 200 ord.

Da de forskellige Bonobo-stammer imidlertid har forskellige kulturer med forskellig brug af forskellige redskaber og tilvirkning af dem, samt afvigende ordforråd fra hinanden, må deres anslåede brug af sprog tages med et særdeles stort forbehold.

En abe i fangenskab har engang lært over 1000 tegn som et påduttet ordforråd med henblik på kommunikationen med mennesket, så de vildtlevende stammers kommunikationsevne skal tages særdeles varsomt på og med mange forbehold.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.