|
|
Pottemagerkunst
Pottemagerkunsten blev opfundet i stenalderen. En pottemager laver lertøj, som får øget holdbarhed efter en brænding. I Japan er der fundet lertøj fra det 11. århundrede f.Kr (Jomonperioden).I Mellemøsten er de ældste potteskår omkring 10.000 år gamle.
Pottemagerkunst er den oprindelige metode til fremstilling af keramik. Her udnytter man lerets kolloide egenskaber. Det betyder, at man kan forme genstande i det plastiske, våde ler for derefter at ”låse” formen ved en tørring og brænding af genstanden. Pottemagerkunsten er en meget gammel teknologi, som har gennemløbet en voldsom udvikling. Visse, forholdsvis simple lervarer bliver dog stadig fremstillet efter årtusindgamle metoder. Håndværkeren, der fremstiller disse produkter, hedder en pottemager.
Der er tre grundlæggende metoder i pottemagerkunsten: klining, drejning og støbning. De er udviklet i den rækkefølge, men de bliver alle brugt endnu i dag, ganske vist til forskellige produkttyper.
Klining er den ældste og mest primitive, men også mest individuelle metode. Ved dens hjælp fremstilles der varer, som er præget af de forhold, der er skabt under. Man fremstiller sine varer ud fra et udgangsmateriale af ler, der kan være formet som pølser, plader, reb eller kugler. De formes i hånden og samles eventuelt med en lerslæmning. Metoden tillader kunstnere og kunsthåndværkere at forme enestående produkter. Til gengæld er det umuligt at lave helt ting som f.eks. tallerkener, kopper eller skåle, der er tilstrækkeligt ens til at blive solgt som sæt.
Pottemagerhjulet gør det muligt at lave drejede varer, der kan laves i masseproduktion, selv om metoden oftest bruges til fremstilling af enkelte stykker. Man anbringer et klump ler midt på skiven, der bringes i omdrejning ved spark på fodskiven eller ved hjælp af en elektromotor med variabel hastighed. Mens hjulet drejer med ret høj hastighed, former man leret ved at presse, klemme og trække det op i den rette form. Enhver, der har prøvet det, ved, at det kræver megen øvelse at kunne bruge pottemagerhjulet, men omvendt kan den kyndige pottemager lave et stort antal varer i løbet af en dag, og vel at mærke varer, som er helt ens. Hjulets omdrejning gør, at man får lavet produkter, som følger en radiær symmetri omkring en lodret akse, men tingene kan bearbejdes med hænderne eller med værktøj, så der skabes nye, mere uregelmæssige former eller dekorationer. Ofte bliver produkterne forsynet med hank, tud, låg, ører eller andre nødvendige omformninger.
Støbning er afgjort den letteste metode, når det drejer sig om at fremstille masseproducerede varer. En flydende lerslæmning hældes i en støbeform af gips eller andet egnet materiale, og dér får den lov til at stivne en smule. Når gipsen har opsuget det meste af væsken fra det yderste lag af leret, hældes resten af slæmningen tilbage i opbevaringskarret, og emnet får lov til at tørre helt op. Til sidst fjerner man lervaren fra formen, pudser den omhyggeligt af og lader den tørre færdig i luften.
Enhver lervare gennemgår en serie af trin under fremstillingen.
- Den rå ler bliver æltet for at fordele fugtighed og de tilsatte partikler helt jævnt og for at fjerne luftbobler. Derefter formes den enten ved håndarbejde eller ved hjælp af redskaber (f.eks. pottemagerhjulet). Vand bruges til at holde leret formbart under bearbejdningen og for at undgå revnedannelse.
- Produkter, som er støbt, kræver ofte en afpudsning eller bearbejdning på hjulet for at sikre en ensartet tykkelse eller for at sætte fod, tud eller hank på varen. Dette sker først, når emnet er tørret så meget, at det tåler denne behandling.(lædderhård)
- Varen lufttørres, indtil den er fast og tør at føle på. Ting i denne tilstand er meget skrøbelige, men de kan dog håndteres, hvis det sker med forsigtighed. På dette stadie behandles produkterne ofte med fint sandpapir for at sikre en helt glat overflade på det færdige stykke.
- Råvaren bliver ofte forbrændt i en ovn. Når den er brændt, kaldes den for ’forglødt keramik’ eller bisque.
- Forglødt keramik er normalt rød, hvid eller brun i farven, afhængigt af hvilken lertype, der er brugt. Den kan dekoreres med glasur (keramik) og brændes igen ved en højere temperatur.
- Nogle produkter er ikke forglødt, før de bliver glaseret.(råglasering)
Forhistorie
Lervarer, fundet på de japanske øer, er tidsfæstet ved en ukalibreret kulstof-14-datering til omkring det 11. århundrede f.Kr. Det er den ældre stenalder i Japan, den såkaldte Jomonperiode, og det er samtidig de ældst kendte pottemagervarer.
- Raku
- Porcelæn
- Stentøj
- Josiah Wedgwood - Wedgwood
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|