Historie
Sagnet fortæller at de første nordboere, som bosatte sig i området, fandt små knogler af grisefødder (purkur) i jorden, som de anlagde et stengærde omkring. Derfor fik bygden navnet Purkurgerði, som senere blev til Porkeri.
Gamle ruinrester fra 700-tallet omkring Porkeri, tyder på at keltiske eneboere har boet der. Arkæologerne har ved siden af kirken fundet tegn på, at nordboere har bosat omkring år 1000. Der er planer om udgravninger.
Første gang Porkeri er nævnt på skrift, er i Kongsbogen fra året 1350, de såkaldte "Hundebreve", der omtaler en hundeejer.
De fleste mener, at der helt op til nyere tid kun var få beboede huse. Der er restaureret to stenhuse fra 1570 og et fra 1850, er under restauering, de tre huse vil blive en attraktion for hele Færøerne.
I 1801 var der i bygden 95 indbyggere fordelt i 16 huse. I 1950 461 indbyggere og i 2005 370 indbyggere. Det nuværende Porkeri består hovedsagelig af huse der blev bygget fra 1890 til nutiden. Man kan stadig se de maleriske "Skipperhuse", opført fra ca. 1900 til 1935, som ligger i en lang række fra havnen og op mod bygdens centrum.
_harbour.JPG)
De fleste familier var afhængige af havet, først med robåde til fiskeri, fugle- og grindefangst og tørveproduktion. Tørvebådene blev ofte overlæsset, den sidste alvorlige ulykke skete i 1952, hvor en båd forulykkede i stille vejr - alle fire omkom. Mange fiskere og søfolk fra Porkeri er gennen tiderne blevet derude - se mindesmærket med navnene på de savnede.
Porkeri er kendt for, at dens mænd fra ca. 1880 tog på fiskeri til Island, Grønland og Newfoundland med skonnerter og slupper, enten i egne både eller som fiskere og styrmænd. Det gav et så godt afkast, at mange fik råd til at bygge deres eget hus.
Nutidens Porkeri er stadig delvis en søfartsby. Mange efterkommere af de gæve søfolk, har stadig de samme funktioner i nutidens moderne fiske- og handelsflåde. En del er beskæftiget med torskefiskeri og forædling af torsk og fjordlaks.
Bygden var kendt som en af de bedste kornpladser. Helt op til 1950erne havde hver familie en ko. Da der i 1960 blev oprettet et mejeri for hele Færøerne i Tórshavn, gik man i bygden over til udelukkende at avle får, mest til egen forsyning.
Turisme
I august hersker der en helt speciel stemning i bygden. Alle er i gang mede høhøsten i indmarken, lige fra hyrdehunden, babyen i barnevognen til Ommuna og Abban. Prøv et længere ferieophold i den periode. Om efteråret er Porkeri kendt for at holde et vædder-dyrskue.
Kirken fra 1847, opført i den traditionelle færøske stil, er meget smuk både indvendig og udvendig. Et besøg i kirken kan anbefales. I den gamle skole fra 1888, blev bygdens sømænd fra 1897 til 1903 undervist om aftenen i navigationslære af den lokale skolelærer. Skolen er nu næsten færdig restaueret og åbner i 2005 som lokalmuseum. Et klasseværelse er genetableret som det så ud i år 1900. Den nye skole, blev bygget 1984 i moderne færøsk stil med græstørvstag. Spørg eventuelt lærerne om en rundvisning.
Porkeri er kendt som en af de smukkeste bygder på Færøerne. Det omliggende område er meget naturskøn med mange muligheder for korte og lange vandreture,lystfiskere, fugleinteresserede, historisk interesserede. Også for kunstnere og travle mennesker, der trænger til at slappe af, kan et længere ophold anbefales.
I forhold til indbyggertallet har bygden mange forretninger, som supermarked, bager, bank og frisør.
Porkerigruppen er en ikke kommerciel forening, der arbejder med at få turister til at tage et længere ophold i Porkeri. Gruppen arangerer sejl, fiske, vandreture og andre oplevelser for deres gæster.
Kontakt:
- Erik Christensen
- FO-950 Porkeri
- Færøerne
- tlf. 00298 373441
- marielu@post.olivant.fo
