Biografi fra Folketingets hjemmeside
Skaarup, Peter, næstformand.
Dansk Folkeparti - Folketingsmedlem for Østre Storkreds fra 11. marts 1998.
Født 1. maj 1964 i Århus, søn af fototekniker Hans Skaarup og regnskabsfører, MF Birthe Skaarup.
Forældreskolen i Århus 1970-79. Aarhus Katedralskole 1979-82. Aarhus Universitet 1982-86.
Teknisk konsulent i DSB rejsebureaudivision 1986-90. Sekretariatschef i Folketinget for Fremskridtspartiet 1990-95 og for Dansk Folkeparti 1995-98.
Medlem af Østerbro Lokalråd 1995-97. Medlem af Københavns Borgerrepræsentation samt økonomiudvalget fra 1. jan. 1998. Medlem af bestyrelsen for Ørestadsselskabet og Østamagerbaneselskabet fra 1998, for Copenhagen Capacity, og for Bellevue Strandpark 1998-2002. Medlem af Skatteankenævnets 5. udvalg 1998-2002, af Lokalnævnet for Københavns Politikreds 1998-2002 og af repræsentantskabet for Krogerup Højskole 1988-2002.
Medlem af Folketingets edb-styregruppe 1992-97. Medlem af repræsentantskabet for Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) 1996-99 og NATO Parlamentarian Assembly (NPA) fra 1998. German Marshall Fellow fra 1999. Næstformand for Dansk Folkeparti og for folketingsgruppen fra 1998. Næstformand for Folketingets Trafikudvalg fra 2001, medlem af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Retsudvalget og Udenrigsudvalget fra 1998, 21-mands-udvalget vedr. Færøerne fra 2000, Det Politisk-Økonomiske Udvalg og Det Interparlamentariske Udvalg (IPU) 2001. Medlem af EU-konventet fra 2002.
Partiets kandidat i Brønshøj-Husumkredsen samt Østbanekredsen fra 1997.
Kilde
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.