Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Peberbusk (Daphne mezereum)

Peberbusk

{}
Peberbusk i blomstring. Marts måned i Beder.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Magnoliophytina (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Malvales (Katost-ordenen)
Familie: Thymelaeaceae (Dafne-familien)
Slægt: Daphne (Dafne)
Beskrivelse:
Peberbusk (Daphne mezereum) er en lille, løvfældende busk med en stiv, opret vækst. Barken er først beige-grå og glat, men bliver senere rent grå og glat. Knopperne er spredte, udspærrede, brune og lidt "sjuskede". Bladene sidder som totter, der er endestillede på grenene. De er omvendt ægformede og smalle med hel rand. Oversiden er grågrøn, mens undersiden er lysere grøn. Blomsterne springer ud i det tidlige forår (marts-april). De sidder i små bundter på 2-3. De enkelte blomster er 4-tallige (ligner Syren-blomster) og rødviolette med fin, krydret duft. De højrøde, giftige frugter er meget synlige i vintertiden. De modner godt i danmark, og frøene spirer villigt.

Ikke-synlige træk:
Rodnettet består af tykke hovedrødder der når langt ned og ud, og som er kraftigt forgrenede. Planten angribes ofte af en plantevirus, der følger med frøene. Køb derfor altid Peberbusk i efteråret, hvor de angrebne planter er afløvede eller står med gulmarmorerede blade. Hele planten er giftig, særligt de fristende, røde bær. De bør fjernes, hvor der færdes små børn!

Størrelse:
1 x 1,5 m (10 x 10 cm/år).

Hjemsted:
Peberbusken gror i det sydøstlige Europa. Peberbusk er sjælden som vildtvoksende i Danmark. Den findes dog enkelte steder, hvor der er humusrig og fugtig jord med højt kalkindholdindhold, og hvor planten står i selskab med andre planter fra skovbryn og lysninger eller krat. Her findes den på kalkholdig bund i underskoven.

Anvendelse:
Peberbusk er velegnet i stenbed, kalkbundsbed eller i en samling af tidligt blomstrende planter. Der må advares kraftigt imod at dyrke den på steder, hvor der færdes mange småbørn, da dens giftighed er voldsom.

Kilde

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2002 (CD-Rom).



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.