PastaPastaens historie går med sikkerhed 1000 år tilbage. Den første originale pastaopskrift stammer fra omkring det første årtusindeskift. Opskriften stammer fra bogen De arte Coquinaria per vermicelli e macaroni siciliani (kunsten at koge siciliansk makaroni og vermicelli) skrevet af Martino Corno, chef hos den magtfulde Patriark af Aquileia.Men pastaen er sandsynligvis ældre. I etruskiske grave har man fundet værktøj, der kunne tyde på at have været anvendt til at fremstille pasta. Og omkring Kristi fødsel nævnte kokken Apicius noget, der kunne lyde som lasagne i sin opskriftssamling. Pasta var særdeles velkendt i de arabiske lande, og fra disse lande spredte macaronien sig til Grækenland og Sicilien, der dengang var en arabisk koloni. Palermo var rent faktisk pastaens første egentlige hovedstad, da man historisk har fastslået, at her var den første egentlige industrielle produktion af tørret pasta - omend i meget begrænset omfang. I 1150 berettede den arabiske geograf al-Idrisi, at man i Trabia, omtrent 30 kilometer fra Palermo, producerede en overflod af pasta skåret i strenge, der eksporteredes til både muslimske og kristne landee - og endda per skib. Dokumenter fra 1244 og 1316 bekræfter produktionen af pasta i Ligurien, og mellem 1400 og 1500 blev produktionen aldeles omfattende. I 1574 valgte man i Genova at etablere Sammenslutningen af Pasta-Producenter, og tre år senere blev Regler for Pasta-Mestrenes Faglige Sammenslutning nedfældet i Savona. I det 17. århundredes Napoli blev pasta en spise for folket. Det var mekaniseringen af pastaproduktionen, der gjorde pasta til folkespise, da priserne blev kraftigt reduceret. Det var en teknologisk revolution og pastaen trådte ind i en ny æra. I det 18. århundrede skete imidlertid drastiske ændringer. Kongen af Napoli, Ferdinando II, var ikke begejstret for pastamagerne sad på lange bænke og brugte fødderne til at mikse og ælte dejen, så han hyrede den berømte ingeniør Cesare Spadaccini til at forbedre produktionen. Det nyopfundne system gik ud på at tilføre kogende vand til melet, hvorefter en maskine af bronze erstattede de mange fødder i æltningsprocessen. Med de sure tæer ude af pastaproduktionen tildelte Venedig Paolo Adami licens til at åbne den første pastafabrik, og i 1763 fik Stefano Lucciardi et 10 års monopol af Hertugen af Parma omfattende produktion af tørret pasta (Genova stil) i byen Parma. Pastaen var trådt ind i endnu en æra - den industrielle.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |