Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Opgørelse af folketingsvalg

Når man skal vælge en forsamling som det danske Folketing er det to grundlæggende måder at gøre det på. Man kan enten dele landet op i lige så mange valgkredse som der er mandater. Det parti der får flest stemmer i en valgkreds vinder kredsens mandatet. Alternativt tæller man stemmerne sammen i hele landet og tildeler hvert parti et antal mandater der svare til andelen af deres stemmer, altså så 10% af stemmerne giver 10% af mandaterne.

Enkeltmandskredse har den fordel at mandaterne er tæt knyttet til det lokalområde de er valgt i, men et parti der har et lille flertal i alle kredsene får alle mandaterne og sammensætningen af Folketinget vil derfor ikke afspejle befolkningens holdninger.

For både at sikre et Folketingets medlemmer har en lokaltilknytning og at Folketingets sammensætning afspejler befolkningen er opgørelsen af et dansk folketingsvalg noget kompliceret. Et parti kan opnå mandater på to måder: kredsmandater eller tillægsmandater. Først vælges kredsmandater lokalt og så bruges tillægsmandater til at udligne så partierne har et antal mandater der svare til partiets samlede stemmetal.

Kredsmandater

Landet er opdelt i 14 amtskredse og 3 storkredse der tilsammen dækker Københavns og Frederiksberg kommuner. Til hver kreds hører et antal kredsmandater der opgøres efter en variation af D'Hondts metode hvor der anvendes faktorene 1, 1,4, 3, 5, 7, 9 og så videre.

Hver gang der skal tildeles et kredsmandat divideres partiets stemmetal med en faktor der afhænger af hvor mange mandater partiet allerede har fået i kredsen. Har partiet fået et mandat divideres med 1,4, har partiet fået to mandater divideres med 3, har partiet fået to mandater divideres med 3 og så videre. Det parti som får det højeste resultat tildeles kredsmandatet.

Eksempel
Parti A
Parti B
Parti C
Parti D
Parti E
Stemmer
340.000
280.000
160.000
60.000
15.000
1. mandat
340.000
280.000
160.000
60.000
15.000
2. mandat
242.857
280.000
160.000
60.000
15.000
3. mandat
242.857
200.000
160.000
60.000
15.000
4. mandat
113.333
200.000
160.000
60.000
15.000
5. mandat
113.333
93.333
160.000
60.000
15.000
6. mandat
113.333
93.333
114.285
60.000
15.000
7. mandat
113.333
93.333
53.333
60.000
15.000
Mandater i alt
3
2
2
0
0

Tillægsmandater

For at tildele tillægsmandater opdeles landet i tre landsdele. En der består af Københavns og Frederiksberg kommuner, en der består af resten af Sjælland og øerne, og en der består af Jylland. Et parti kan få tildelt tilægsmandater hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

Stemmetallet for de partier der opfylder et af ovenstående krav lægges sammen og divideres med 175 fratrukket antallet af valgte løsgængere. Det vil sige at hvis der bliver valgt en enkelt løsgænger på et kredsmandat deles med 174. Hvert partis stemmetal divideres med resultatet, dette giver antallet af mandater partiet burde have i folketinget. Mandattallene afrundes så hvert parti får et helt antal mandater og det samlede antal mandater bliver 175 (minus løsgængere) dog således af de partier der er tættest på at få et ekstra mandat får det.

Hvert parti tildeles så et antal tillægsmandater der svare til forskellen mellem antallet af kredsmandater og ovenstående antal mandater. Hvis et parti på denne måde har fået for mange kredsmandater laves der en ny beregning hvor partiet og dets mandater er udeladt.

Eksterne Henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.



Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.