Kronologisk gennemgang af operationen
Den 19. juni 1942 ankom Winston Churchill til Washington D.C for diskutere invasionen af Nordafrika.
Den 14. august 1942 blev Dwight D. Eisenhower udnævnt til allieret chef for Operation Torch.
Mark Clark var næstkommanderende for operationen.
Den 21. oktober 1942 blev 8 amerikanske og engelske officerer landsat fra en ubåd for at undersøge områderne for landgangen.
Den 22. obtober 1942 sejlede det første skib der deltog i Operation Torch fra Skotland.
Eisenhower ankom den 2. november 1942 til Gibraltar for opsætte sin kommandopost til invasionen i Nordafrika.
Den 8. november 1942 blev der landsat 100.000 mand amerikanske og engelske tropper i Nordafrika.
Under sejladsen til invasionsstrandene mistede de allierede ingen skibe.
Selve landgangen var planlagt til at ske samtidig med det amerikanske midtvejsvalg. Men operationen blev fire dage forsinket.
Samme dag fortalte Adolf Hitler at Stalingrad var faldet, det skete i München (samme dag som Torch og årsdagen for Hitlers mislykkede kup i 1923).
Efter landgangen mødte invasionsstyrken en del modstand fra den franske flåde, og især kystbatterierne var farlige.
Den første dag kæmpede de allierede skibe med de franske skibe i havnebyen Casablanca, hvor det halvfærdige slagskib Jean Bart bed fra sig, men en salve fra det amerikanske slagskib Massachusetts fik kanonerneerne på Jean Bart til at tie.
Ved middagstid var de franske skibe nedkæmpet.
Den 9. november 1942 erobrede de allierede havnebyen Algier med en intakt havn (1 dag).
Den 10. november 1942 erobrede amerikanske tropper lufthavnen i Port-Lyautey, Marokko. Amerikanske og engelske tropper erobrede Oran i Algeriet.
Den franske admiral Jean Darlan beordrede den 10. november 1942 de franske tropper i Nordafrika til at indstille modstanden mod de allierede.
Den 13. november 1942 fløj Eisenhower til Algeriet for at slutte en endelig aftale med Jean Darlan.
Den 14. november 1942 overgav de sidste franske tropper i Algeriet sig til de allierede.
Efter den allierede landgang forsøgte Maxime Weygand at flyve til Algeriet, men han blev fanget af tyskerne og ført til et slot i Østrig, hvor han blev holdt fangen.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.