Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
OlieOlie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags. Da man fandt oliekilder i jorden kom produkterne derfra til at hedde "jordolie" eller "stenolie" (egentlig blot en oversættelse fra latin petroleum) for at kunne adskilles fra de gammelkendte planteprodukter (sml. "terpentin" med "mineralsk terpentin"). Olie er en tyktflydende, organisk væske, som føles fedtet ved berøring.Råolie er ofte sort, hvilket har givet den tilnavnet "Det sorte guld". Råolie er råstof for benzin og diesel, men bruges også til produktion af såvel plastik som cd/dvd'er. Massefylde mellem 0,65 og 1,02, oftest mellem 0,82 og 0,94. Råolie er opstået ved lang tids høj tryk og temperatur på plantedele og smådyr som er blevet påvirket af bakterier og enzymer i søer og havbugter nær kysten. De førende olieproducenter er samlet i OPEC, men Danmark er også olieproducent via oliefelterne i Nordsøen. Den største olieproducent er Saudi-Arabien. Olie handles i amerikanske dollar og i enheder af tønder. Oliekursen flyder meget og følges tæt verden over. Olieprodukter er blevet udnyttet af mennesket i årtusinder. Et af de tidligste eksempler daterer sig tilbage til 5.000-4.000 år før vores tidsregning, hvor man i Mellemøsten benyttede asfaltholdigt sand til bl.a. at tætne både og kurve samt til medicinske formål. Så vidt man ved var kineserne de første til at hente olie op fra undergrunden. Således blev der 347 år før vores tidsregning foretaget boringer i Kina vha. bambusrør. Brøndene gik ned til 240 m. Den 27. august 1859 er en betydningsfuld dato i den moderne olieindustri. Det var på denne dag, at oberst Drake fandt den første større oliekilde i kun 22 meters dybde. Nu bores der ofte flere kilometer for at finde olie. Nogle hævder, olieproduktionen indenfor de nærmeste år vil toppe for derefter at falde. Denne skole bygger på geologen Marion King Hubberts metode, og tidspunktet for olieproduktionens fald, kaldes 'Hubberts Peak'. Det forudsiges at dette vil føre til en ny permanent oliekrise
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |