Historie
Viborgsøerne er dannet under sidste istid, der sluttede for ca. 13.000 år siden. Søerne ligger i en tunneldal, der går fra Mariager Fjord til gletcherporten ved isens hovedopholdslinie ved Hald sø.
De første tegn på tættere bebyggelse som forstadium til Viborg by stammer fra år 800. Søerne var på det tidspunkt delt af et vadested, der lå lidt syd for den nuværende Randersvej. I 1313 blev vandstanden hævet ca. 2 meter, så søerne blev til én stor sø. Hævningen af vandstanden blev foretaget på initiativ af Kong Erik Menved og Viborgbispen.
Kongen ønskede en stabil vandstand i voldgraven ved det nyopførte borganlæg nu kaldet Borgvold. Også bispen var interesseret, idet kirken drev en vandmølle ved udløbet fra Søndersø. Ved hævning af vandstanden kunne møllen få en betydelig større kapacitet. Den store sø blev først endelig delt i to søer igen, da den nye Randersvej fik sit nuværende forløb hen over dæmningen i 1850 érne.
Se også
Kilder/henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.