|
|
Nordisk Råds litteraturpris
Nordisk Råds litteraturpris blev oprettet af de nordiske landes regeringer i 1961. Prisen uddeles én gang om året, første gang i 1962. I 1962 var prisen på 50.000 DKK; siden 1995 er det 350.000 DKK.
Prisen gives for et skønlitterært værk skrevet op et af de nordiske landes sprog. Prisens formål er at øge interessen for landenes litteratur og sprog samt for det nordiske kulturfællesskab.
Prisuddeling
Bedømmelseskomitéen udpeges af Nordisk ministerråd og har 10 medlemmer, to fra hvert land. Der kan desuden deltage medlemmer der taler færøsk, grønlandsk eller samisk hvis et værk skrevet på disse sprog nomineres. Komitéen tager beslutning ved simpelt flertal.
Normalt holder komitén ét årligt møde i januar og meddeler kort derefter hvem der modtager årets pris.
Ved bedømmelsen kan værker udgivet inden for de to seneste år komme i betragtning, dog de seneste fire år for værker på andre sprog end norsk, svensk eller dansk.
Komitéens medlemmer fra de enkelte lande nominerer to værker per land. Derudover kan der nomineres værker på færøsk, grønlandsk og samisk. Værker der ikke foreligger på dansk, norsk eller svensk skal oversættes til ét af disse sprog for at kunne nomineres.
Prismodtagere
Neden for er en liste over alle prismodtagere siden 1962. Bemærk at prisen i 1965 blev delt mellem to modtagere.
- 1962 Eyvind Johnson, Sverige, Hans nådes tid
- 1963 Väinö Linna, Finland, Söner av ett folk
- 1964 Tarjei Vesaas, Norge, Is-slottet
- 1965
- William Heinesen, Færøerne, Det gode Håb
- Olof Lagercrantz, Sverige, Från Helvetet till Paradiset
- 1966 Gunnar Ekelöf, Sverige, Diwán över Fursten av Emgión
- 1967 Johan Borgen, Norge, "Nye noveller"
- 1968 Per Olof Sundman, Sverige, Ingenjör Andrées luftfärd
- 1969 Per-Olof Enquist, Sverige, Legionärerna
- 1970 Klaus Rifbjerg, Danmark, Anna, jeg, Anna
- 1971 Thorkild Hansen, Danmark, Slavernes øer
- 1972 Karl Vennberg, Sverige, Sju ord på tunnelbanan
- 1973 Veijo Meri, Finland, Sergeantens pojke
- 1974 Villy Sørensen, Danmark, Uden mål - og med
- 1975 Hannu Salama, Finland, Kommer upp i tö
- 1976 Olafur Sigurdsson, Island, Du minns en brunn
- 1977 Bo Carpelan, Finland, I de mörka rummen, i de ljusa
- 1978 Kjartan Fløgstad, Norge, Dalen Portland
- 1979 Ivar Lo-Johansson, Sverige, Pubertet
- 1980 Sara Lidman, Sverige, Vredens barn
- 1981 Snorri Hjartarson, Island, Höstmörkret över mig
- 1982 Sven Delblanc, Sverige, Samuels bok
- 1983 Peter Seeberg, Danmark, Om fjorten dage
- 1984 Göran Tunström, Sverige, Juloratoriet
- 1985 Antti Tuuri, Finland, Pohjanmaa (En dag i Österbotten)
- 1986 Rói Patursson, Færøerne, Likasum
- 1987 Herbjørg Wassmo, Norge, Hudløs himmel
- 1988 Thor Vilhjalmsson, Island, Grámosinn Glóir (Gråmosen gløder)
- 1989 Dag Solstad, Norge, Roman 1987
- 1990 Tomas Tranströmer, Sverige, För levande och döda
- 1991 Samen Nils-Aslak Valkepaää, Finland, Beaivi, áhcázan (Solen, min far)
- 1992 FríÐa Á. Sigurðardóttir, Island, Meðan nóttin liður (Mens natten går)
- 1993 Peer Hultberg, Danmark, Byen og Verden
- 1994 Kerstin Ekman, Sverige, Händelser vid vatten
- 1995 Einar Már Guðmundsson, Island, Englar alheimsins (Universets engle)
- 1996 Øystein Lønn, Norge, Hva skal vi gjøre i dag og andre noveller
- 1997 Dorrit Willumsen, Danmark, Bang. En roman om Herman Bang
- 1998 Tua Forsström, Finland, Efter att ha tillbringat en natt bland hästar
- 1999 Pia Tafdrup, Danmark, Dronningeporten
- 2000 Henrik Nordbrandt, Danmark, Drømmebroer
- 2001 Jan Kjærstad, Norge, Oppdageren
- 2002 Lars Saabye Christensen, Norge, Halvbroren
- 2003 Eva Ström , Sverige, Revbensstäderna
- 2004 Kari Hotakainen, Finland, Juoksuhaudantie (Löpgravsvägen)
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|