Folklore
Sommerfuglene indgår i en lang række af sagn og betydninger i de gamle og nuværende kulturer.
I det gamle Grækenland var sommerfuglen den form som sjælen fløj bort fra legemet i når man døde. Det gamle græske symbol for sjælen var Psyche, en pige med sommerfuglevinger.
I Mexico har man i Tula (hovedstad for toltekerne) fundet en statue af en kriger med et billede af en sommerfugl på hans brystplade. Sommerfuglen menes derfor at have været et symbol for de toltekiske krigere, måske som et symbol for et kort, men herligt liv.
Generelt er der udover Mexico en lang række udsmykninger af sommerfugle i de tidligere civilisationers bygningsværker. Aztekerne (1200-1525) dyrkede også en sommerfuglegud.
I Sagnet om Etain, et gammelt sagn fra Irland, fortælles der om Etain, der blev forvandlet til en vandpyt af sin første kone (Han havde giftet sig med en anden kvinde). I vandpytten kom en larve til live, og den blev forvandlet til en smuk sommerfugl, der herefter blev beskyttet og vogtet af guderne.
I det gammelt kinesisk eventyr (om Zhu Yingtai og Liang Shanbo) bliver begge de to hovedpersoner forenet som sommerfugle, efter at de begge er døde af ulykkelig kærlighed.
Dette tema med sommerfugle og ulykkelig kærlighed ses også i operaen Madame Butterfly af Puccini.
I malerkunsten i 1800-tallet var sommerfuglene inspiration til en lang række malerier som portrætterede dem som små feer med menneskelegemer og sommerfuglevinger.
Også i litteraturen indgår sommerfuglen som inspirationskilde. I Lewis Carolls eventyr om Alice i Eventyrland er det en piberygende larve der fortæller Alice om det at ændre størrelse.
Klassifikation
Sommerfugle og natsværmere har ikke et alment accepteret klassifikationssystem. Alt efter kilde vil der derfor være anvendt forskellige systemer og varierende sprogbrug. Enkelte sommerfuglearter har også haft flere forskellige videnskabelige navne.
På Wikipedia er beskrivelserne af udseende med mere for henholdsvis sommerfugle og natsværmere placeret under disse respektive opslagsord.
Betegnelserne dagsommerfugle, småsommerfugle med flere anvendes også, og der er under disse navne også kort beskrevet hvad disse betegnelser normalt dækker over.
Vær endvidere opmærksom på, at en lang række af de klassifikationssystemer der fremgår af diverse materiale vil være hypoteser, som ikke er blevet endeligt afprøvet ved strengt videnskabelige biologiske metoder.
Tabeloversigterne er endvidere udarbejdet med de primære klassifikationskategorier, men det er ikke ualmindeligt at sommerfugle opdeles i over- og underfamilier samt i slægter.
Kilder/henvisninger
- George C. McGavin: Insekter fra hele verden
- Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle, København 1996.
- Tom Tolman: Europas sommerfugle, København 1998.
- Lars Skipper, Natsommerfugle
- John Farndon: Sommerfugle og natsværmere, 1999.
- dmoz.org: Lepidoptera
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
