Napoleon 1. af Frankrig
 Napoléon Bonaparte (15. august 1769 - 5. maj 1821) var Frankrigs diktator fra 1799 og Frankrigs kejser under navnet Napoléon 1. fra den 18. maj, 1804 til den 6. april, 1814. Han erobrede og regerede også over det meste af det vestlige og centrale Europa. Napoléon blev født på Korsika og gjorde under revolutionen i Frankrig hurtig karriere som general. Ved et statskup i 1799 udnævnte han sig selv til førstekonsul og gennemførte sejrrigt en krig mod den såkaldte anden koalition. Efter sit nederlag ved Leipzig i 1813 blev han tvunget til at abdicere, og han tog herefter ophold på Elba. Efter 100 dage gik han i land i Sydfrankrig, og han satte sig i spidsen for de tropper, der var blevet sendt af sted for at fange ham. På kort tid lykkedes det ham at sikre sig magten i Frankrig, at opstille en ny hær og at indlede kampe mod de samlede, europæiske magter. Ved Waterloo led hans hær det endelige nederlag, og Napoleon blev fanget på ny. Han døde i 1821 som deporteret på øen Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav. Napoléon Bonaparte var fra 1796-1809 gift med Joséphine de Beauharnais og fra 1810 med Marie Louise af Østrig.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |