|
Nældens takvinge
|
Dette er et stoppested for Minibussens destination Dagsommerfugle.
|
Næste stop er {}.
|
Forrige stop var {}.
|
Tilbage til: Biota, dyr, leddyr, insekt, sommerfugl, dagsommerfugl, takvingefamilien, takvinger.
Nældens takvinge |
|
Klassifikation: |
|
Art: |
Aglais urticae |
Nældens takvinge er en almindelig sommerfugl i Danmark og er udnævnt til at være nationalsommerfugl i Danmark. Hannen er meget territorial i foråret, hvis en fredsforstyrrer, en anden sommerfugl eller et andet insekt formaster sig til at bevæge sig inden for territoriet bliver den straks jaget væk igen.
Udseende
Nældens takvinge er ikke så stor, men dens farver er meget smukke. På forkanten af forvingen veksler pletter i sort og hvid-gult. Bundfarven på vingerne er en meget kraftig orange, og på kanten af vingerne findes et bånd af små lyseblå pletter. Nældens takvinge har et vingefang på 40-52 mm. Umiddelbart ligner nældens takvinge lidt en kirsebærtakvinge, men kirsebærtakvingen er noget større, har fire sorte pletter på forvingerne og mangler de tydelige blå pletter på kanten af forvingerne.
Livscyklus
Den voksne sommerfugl ses tit om vinteren i kældre og på kølige lofter sammen med dagpåfugleøjen. De første individer ses flyve i marts, hvor de normalt vågner af vinterdvalen. Den nye familie bliver til i slutningen af juli hvor æggene lægges på undersiden af nældeblade. Efter 10 dage klækkes æggene og larverne kommer frem. Larvetiden varer 3-4 uger og larven er 30-40 mm lang. Efter forpupningen går der ca. 12 dage før den færdige sommerfugl kryber frem. Den voksne sommerfugl lever af nektar fra blomster.
Foderplanter
Strandasters, stor nælde.
Kilder/Henvisninger
- Naturligvis
- Michael Stoltze Danske dagsommerfugle, København 1996, s. 152-157.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|