Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Næbdyr

Tilbage til: Biota, dyr, rygstrengsdyr, hvirveldyr, tetrapoder, pattedyrlignende krybdyr, pattedyr, kloakdyr.

Næbdyr
Klassifikation:
Art:
Ornithorhyncus anatinus

Næbdyret (latin Ornithorhynchus anatinus) er et pattedyr. Dyret ligner en besynderlig krydsning mellem en bæver, et krybdyr og en and og forskerne havde i mange år store problemer med at få dyret placeret i den rigtige orden. Dyret lever ved østkysten af Australien og på Tasmanien, det tilhører kloakdyrene (Monotremata).

Kloakdyrene og dermed næbdyret har mange krybdyrlignende træk, først og fremmest det, der har givet navn til ordenen - kloakken. I modsætning til pattedyrene har kloakdyr kun en enkelt åbning bagi til afføring, urin og kønsåbning. Dyrene lægger æg, der mest ligner krybdyræg med en blød læderagtig skal. Næbdyret har herudover endnu et krybdyrlignende træk - en ekstra skulderknogle.

Men næbdyret har også pattedyrlignende træk: Det mest iøjnefaldende er pelsen. Dyrets øreknogler består af tre dele, stigbøjlen, ambolten og hammeren, ligesom hos andre pattedyr. Næbdyrets underkæbe er også en stor sammenvokset knogle som er et pattedyrkarakteristikum. Herudover har kloakdyrene og dermed næbdyret mælkekirtler til die af ungerne, og de kan regulere deres kropstemperatur.

Næbdyrets nærmeste nulevende slægtning er myrepindsvinet, der findes som to slægter, langnæbbet og kortnæbbet. De lever henholdsvis på Ny Guinea og over det meste af Australien.

Næbdyrets næb består af en enkelt knogle i overkæben, der har udviklet sig til en perfekt adaption til dyrets levevis. Næbdyret lever ved floder og vandløb, hvor det søger efter føde på mudderbunden og bygger sin hule i skrænter. Næbbet er dækket af en meget følsom hud og er herudover udstyret med en elektrisk sans, der kan registrere føde: krebsdyr, ormee, insekter og snegle i mudderet.

Hannerne har en giftklo på hvert bagben, der bruges i kamp mod andre hanner. I lang tid troede man at næbdyret dermed var det eneste egentlige giftige pattedyr.

Næbdyret har kun mælketænder i fosterstadiet, men de forsvinder hurtigt og bliver erstattet af hornplader. Kun en enkelt næbtand har dyret til hjælp ved klækningen og den forsvinder også igen.


Denne artikel var dagens artikel den 13. oktober 2004.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.