MosesneglTilbage til: Biota, dyr, bløddyr, snegl.Mosesneglen lever i ferskvand, det vil sige damme, moser og større søerer. Om foråret og sommeren lever den mest ved de områder hvor der er mange planter. Mosesneglen lever af planter og alger. Den kryber, hen over planterne, når den vil fra et sted til et andet. Foden består næsten kun af muskler, som den trækker sammen når den bevæger sig. De 5-6 centimeter lange ægkapsler kan indeholde op til 300 æg. Dens fjender er ænder, gedder og aborre. Der er mange mosesnegle ved kanalen, fordi der er mange alger og ikke så mange fjender. Den er lidt gylden-brun, så den er camoufleret. En mosesnegl er både han og hun på samme tid. En mosesnegl har en tunge der minder om et råkostjern. Når en mosesnegl glider over planter, æder den algerne fra planterne, (en mosesnegl er en rasper). En mosesnegl har en lunge. Når mosesneglen opholder sig ved vandoverfladen, drejer den sig en gang imellem, så den højre side kommer til at vende opad, så tager den et ånderør op over overfladen og tager luft ind. En mosesnegl har ikke så mange fjender på grund af dens hus, som beskytter den. En mosesnegl lever hvor der er mange planter. Om vinteren lever den i midten af søen, der fryser søen ikke til.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |