Fjernstyrede modelfly
Ofte er fjernstyrede modelfly kun semi-skala (flyets proportioner er ikke helt som det rigtige fly), da små vinger opfører sig anderledes i luften end deres store forbilleder. Af samme grund findes der mange modeller, som er bygget fra bunden til fjernstyring uden at have et forbillede.
Byggematerialer til modelfly skal være meget lette og kan f.eks. omfatte skummaterialer (f.eks. flamingo, EPP, Depron), balsatræ, tynd krydsfiner, kulfiber, glasfiber, pianotråd og beklædning i form af papir og folier.
Fremdrift af modelfly kræver energi. Den kan komme fra elektricitet, methanol, benzin eller jet fuel. Mens der ikke er sket så meget indenfor traditionelle forbrændingsmotorer til modelfly siden 1960'erne, er elektriske motorer og jetmotorer under hastig udvikling i tiden efter år 2000. De ganske små og lette jetmotorer har nu så stor kraft at de benyttes til at drive full-size svævefly frem. Tilsvarende er batteriteknologi og elektronik så fremskreden at elektriske fly kan opnå samme flyvetider og kraftoverskud som deres brændstofdrevne brødre. Dog er elektrisk flyvning stadig noget mere kostbart, men fordelene er et markant mindre støjniveau og intet svineri med olie.
I Danmark er modelflyvning underlagt reglerne i luftfartsloven. Den del der vedrører modelflyvning hedder BL9-4.
Man bruger frekvenser omkring 27MHz, 35MHz og 40MHz. Medens 35MHz er forbeholdt modelfly, er 40MHz også tilladt at bruge til modelbiler. Endelig er 27MHz tilladt for alle former for fjernstyret hobby og legetøj.
Den engelske betegnelse for fjernstyring er "Radio Control", dvs. radiostyring. Derfor støder man nogle gange på betegnelserne RC-flyvning eller R/C-flyvning.
Eksterne henvisninger
Den danske sammenslutning af modelflyveklubber indenfor radiostyringsgrenen hedder RC-unionen (http://www.rc-unionen.dk).
På RC-unionens hjemmeside kan man bl.a. finde en oversigt over alle danske modelflyveklubber. I de fleste klubber kan man få lov at prøve modelflyvning med klubbens skoleflyver før man selv går ud og investerer i sit eget udstyr.
Fritflyvning
Modelflyvning, hvor piloten ikke har indflydelse på flyvningen efter starten. Der konkurreres på flyvningens varighed med en maksimumstid på typisk 3 minutter. En konkurrence kan fx. have 5, 7 eller 10 starter.
Der konkurreres i følgende hovedkategorier:
- svævemodeller
- gummimotormodeller
- motormodeller
- chuckglidere
http://www.ffu.dk/" class="external">Fritflyvnings-Unionen
Et modelfly er et 