Michael Drewsen

Søn af Joh. Chr. Drewsen. Han blev tidlig sin fars medhjælper ved Strandmøllens drift som han overtog, sammen med sin bror Christian, i 1844. Den 20. november 1830 blev Michael Drewsen i København gift med Johanne Amalie Kümmel (5. august 1808 - 28. juli 1863), datter af hyrekusk Kümmel.

I 1844 anlagde han, i den dengang fjerne og uopdyrkede egn, Silkeborg Papirfabrik, og det første ark papir forarbejdedes i januar 1845. Fabrikkens anlæg faldt sammen med regeringens bestræbelser for her at grunde en handelsplads, og han blev hurtig en betydende personlighed.

Fra januar 1865 blev han eneejer af papirfabrikken, som han drev under firmaet M. Drewsen & Søn, men allerede i 1869 solgte han den og købte flere svenske godser, selv om han blev boende i Silkeborg. 1848 valgtes han fra sin dengang nye jyske hjemstavn til medlem af den grundlovgivende Rigsforsamling og var senere flere gange rigsdagsmand (han valgtes til Folketinget i 1849 og 1854 og til Landstinget i 1855, men det sidste valg modtog han ikke). Som udpræget frisindet stod han i alt fald en tid det national-liberale parti nærmest, hvad han bl. a. viste, da han i 1854 kæmpede ivrig mod det Ørstedske Ministerium.

Han stod i 1854 i spidsen for afholdelsen af en Grundlovsfest på Himmelbjerget, en fest, der senere fik mange efterfølgere.

Michael Drewsen var blandt H.C. Andersens venner. Det meste af sommeren 1853 tilbragte digteren hos Drewsen i Silkeborg, og indtryk herfra indgik i eventyret Ib og lille Christine (1855). Se kommentaren i den kritiske eventyrudgave

Litteratur

• Dansk Biografisk Leksikon, 1887