Mexicansk-amerikanske krigDen mexicansk-amerikanske krig var en krig der blev udkæmpet af USA og Mexico mellem 1846 og 1848. I USA kendes den også som den Mexicanske krig; i Mexico kendes den også som den nordamerikanske invasion af Mexico og USA's krig mod Mexico.Krigen brød ud på grund af den mexicanske konflikt med Texas. Efter at have opnået uafhængighed fra Mexico i 1836, blev Republikken Texas annekteret af USA i 1845; men den mexicanske regering anså stadig Texas for en del af deres land. Samme år fornærmede USA's regering Mexico ved at tilbyde at købe Californien og New Mexico. Præsident James K. Polk beordrede general Zachary Taylor til at overtage kontrollen med landområder i Texas, hvor mexicanere havde bosat sig. Kampe brød ud den 24. april 1846 da mexicansk kavaleri red ind i et område som både USA og Mexico gjorde krav på, mellem floderne Rio Grande og Nueces, og omringede en fortrop fra USA anført af general Zachary Taylor; flere blev dræbt. Efter grænsestridigheden og slagene ved Palo Alto og Resaca de la Palma, erklærede USA's kongres krig den 13. maj 1846. Nordstatsfolk var generelt imod krigserklæringen mens sydstatsfolkene støttede den. Mexico erklærede krig den 23. maj. Efter USA's krigserklæring mod Mexico indtog amerikanske styrker flere byer i Californien, blandt andre (midlertidigt) Los Angeles. Slaget ved Monterrey fandt sted i september 1846. Den 22. februar 1847 fandt slaget ved Buena Vista sted, hvor general Taylor besejrede mexicanerne under ledelse af Antonio Lopez de Santa Anna, hvilket sikrede USA's erobring af Californien og New Mexico. Slagene ved Vera Cruz, Cerro Gordo og siden slaget ved Chapultepec (i udkanten af Mexico City) fulgte da USA's hær under ledelse af general Winfield Scott trængte ind i hjertet af Mexico (hans invasion begyndte den 9. marts 1847). Traktaten ved Cahuenga, underskrevet den 13. januar 1847, stoppede kampene i Californien. Traktaten ved Guadalupe Hidalgo, underskrevet den 2. februar 1848, stoppede krigen og gav USA uimodsagt kontrol over Texas foruden Californien og størstedelen af Arizona og New Mexico. En interessant randbemærkning til krigen var Saint Patricks Bataljon (San Patricios), som var en gruppe på omkring 500 mand (overvejende irsk-fødte) amerikanerne, der deserterede USA's hær til fordel for den mexicanske. Mange af dem kæmpede imod hvad de hævdede var USA's brutale og racistiske diskrimination. Mange følte et slægtskab med Mexico fordi de var katolikker. De blev hængt; USA sørgede for at det sidste de så, var nedtagelsen af det mexicanske flag og hejsningen af USA's flag, da krigen var vundet. Nogle historikere hævder at mændene var krigsfanger, andre argumenterer for, at de var forrædere og desertører. I nutidens Mexico er der mange monumenter for disse soldater. Ifølge oplysninger fra USA's kontor for krigsveteraner, døde den sidste af USA's krigsveteraner, Owen Thomas Edgar, den 3. september 1929 i en alder af 98 år.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |