MenneskerettighederneMenneskerettighederne er en række rettigheder, der ifølge FN's menneskerettighedserklæring er umistelige og tilkommer ethvert menneske, i princippet fra naturens side (se naturret). Menneskerettighederne blev første gang formuleret under den Franske Revolution (i en anden udgave naturligvis).Den 10. december 1948 vedtog FN's generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Det skete under indtryk af de mange overgreb mod civilbefolkningerne, som var begået under den 2. verdenskrig. Der var 48 lande, som stemte for vedtagelsen. 8 lande afholdt sig fra at stemme, men ingen lande stemte imod. De 30 artikler i Verdenserklæringen omfatter menneskers borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er på den ene side det menneskerettighedsdokument, der er mest kendt, og som har den største udbredelse. På den anden side er erklæringen ikke juridisk bindende for staterne, men den er dog gennem årene blevet brugt som en moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udvikling af menneskerettighederne både i FN og i regionale organisationer som f.eks. Europarådet. Der er således to vigtige aspekter ved de moderne menneskerettigheder:
Se også
Eksterne henvisninger
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |