|
|
Mast
En mast er en oprejst genstand, f.eks. en pæl eller et rør, der bærer et eller andet.
- I skibsterminologi holder masten ofte sejl, råer, bomme, kraner eller radioantenner. Masten på et skib støttes normalt af mindst et stag og mindst to vanter, foruden at store master kan støttes af barduner og lejderer.
- På land findes master blandt andet i form af antennemaster. Master på land kan støttes af barduner.
Skibsmaster lavet af træ er ofte samlet af flere stykker tømmer. På de gamle sejlskibe var f.eks. stormasten dels samlet af flere stykker tømmer, holdt sammen af masteringe af jern, dels samlet i flere sektioner, således at undermasten gik fra mastefoden til mærset (her storemærs)), hvorover næste sektion fortsatte.
Navne på master:
Forrest kan der være et bovspryd, som efter tradition ikke er nogen mast, selvom bovsprydet godt kan være opbygget ligesom en mast, der bare peger skråt fremad, i stedet for opad.
Dernæst følger:
- Fokkemast Ret almindelig
- Stormast Findes altid.
- Mittermast Sjælden
- Krydsmast Har råsejl
- Mesanmast Har råsejl på fuldrigget skib, ellers ikke
- Sparkermast Sjælden
- Papegøjemast Sjælden
På fartøjer med tre eller flere master er den bageste som regel den mindste, fordi den ikke kan støttes af en mast bagved, og ikke kan støttes så langt ud til siden og bagud med barduner, fordi skibet bliver smallere agterud.
Den højeste mast, på fartøjer med tre eller flere master, er som regel den næst bageste, fordi store sejlskibe altid har den største stabilitet noget agter for midtskibs. At stabiliteten er størst på det sted skyldes skrogets strømlinede form.
Fidusen ved at have mere end en mast, er at sejlene kan gøres mindre, så det bliver nemmere at sætte sejl og ikke mindst at bjerge dem igen i storm og kuling. I et søslag var det også en fordel med to master, fremfor en, da skibet kunne vende hurtigere ved hjælp af sejlene. Et enkelt stort sejl er dog altid det hurtigste, hvis det passer til vindstyrken.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|