Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Maskingevær

Et maskingevær er et fuldautomatisk skydevåben med en kaliber på eller under 12,7 mm. Fuldautomatiske våben af større kaliber kaldes maskinkanoner. I modsætning til halvautomatiske våben der kræver et nyt tryk på aftrækkeren for hvert skud, fortsætter et maskingevær med at skyde indtil aftrækkeren slippes. Et maskingevær kan være et mandbåret våben eller fastmonteret i affutage på køretøjer, fly, fartøjer eller i faste stillinger.

På landjorden bruges maskingeværet primært til at skyde spredte byger mod fjenden for at tvinge ham i dækning og dermed forhindre ham i at skyde tilbage. Traditionelt er der derfor ikke brug for avancerede sigtemidler på især lette maskingeværer. Dog kan der monteres optiske sigtemidler eller benyttes ammunition med lysspor til, især i mørke, at justere skyderetningen mod målet.

På skibe bruges tunge maskingeværer, nogle gange sat sammen i par, som antiluftskyts.

Et maskingeværs pibe (løb) bliver ved længerevarende skydning ophedet så meget at den kan tage skade. Derfor anvendes på nogle modeller vekselpiber der udskiftes efter hver længere skydning.

Det danske militær bruger flere forskellige typer maskingeværer, bl.a. en lettere moderniseret udgave af det tyske MG42, det canadiske C7A1(der dog ofte bruges som halvautomatisk) samt Browning M2 maskingeværet.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.