Marie Curie

Marie Curie er født i Warszawa som dengang var en del af russiske rige. Begge hendes forældre var lærere, og hun fik sin første undervisning i fysik og kemi af sin far. Hun afsluttede gymnasiet med udmærkelse. På hendes tid var det ikke muligt for kvinder at studere på universiteter i Polen eller andre steder i det russiske imperium. Hun ville i stedet gerne studere ved Sorbonne i Paris, men det rakte familiens økonomi ikke til. Hun fik i stedet arbejde og lavede en aftale med sin storesøster Bronya om hjælpe hende med at studere medicin ved Sorbonne. Når Bronya var færdiguddannet, skulle hun så gengæld hjælpe Marie. Således blev det, og i 1891 begyndte Marie som 24-årig at læse fysik og matematik på Sorbonne. Hun studerede flittigt og fik en grad i fysik efter 2 år og i matematik året efter. Det var oprindeligt hendes plan at rejse hjem til Polen efter en endt læreruddannelse, men hun mødte Pierre Curie og blev gift med ham i 1895. Pierre allerede da en internationalt kendt fysiker som bl.a. havde arbejdet med krystaller og sammen med sin bror Jacques opdaget piezoelektricitet. I 1895 blev han doktor med en afhandling om magnetisme som indeholder Curies lov.

I 1896 afsluttede Marie sin læreruddannelse. Henri Becquerel havde tidligere opdaget urans radioaktivitet, og Marie begyndte nu at forske i radioaktivitet. Hun opdagede at også thorium er radioaktivt, og at mængden af den radioaktive stråling fra uran og thorium er uafhængig af hvilke kemiske forbindelser stofferne indgår i, men kun afhænger af mængden af uran og thorium. Derudfra konkluderede hun at radioaktivitet er en egenskab ved selve grundstofatomerne som er uafhængig af de molekylestrukturer som de indgår i. Hun begyndte så at undersøge forskellige radioaktive malme, bl.a. uranmalmen begblende. Det viste sig at begblende er mere radioaktiv end den indeholdte mængde af uran i sig selv berettiger til. Hun antog at den ekstra stråling måtte stamme fra et indtil da ukendt grundstof.

Nu opgav Pierre sin egen forskning og begyndte at samarbejde med Marie om at isolere dette nye grundstof. De fandt ud af radioaktiviteten kom fra bismut- og barium-fraktioner i begblenden. Marie arbejdede videre med bismut-fraktionerne. Når lykkedes at fjerne bismut fra disse fraktioner, blev restproduktet stadig mere radioaktivt. I 1898 havde de en substans som var 300 gange mere radioaktiv end uran. I en afhandling fra samme år beskriver de stoffet som de mente indeholdt et ukendt metal med kemiske egenskaber som ligner bismuts. De kaldte metallet polonium efter Maries hjemland. I afhandlingen introduceres ordet radioaktivitet for første gang. Efter endnu nogle måneders arbejde fandt de at der også måtte være et nyt metal i barium-fraktionerne. Det kaldte de radium. Til støtte for hypotesen om de nye grundstoffer var også nye aldrig før sete spektrallinjer.

Ny begyndte et storstilet, hårdt arbejde med at raffinere tonsvis af begblende for at isolere de nye grundstoffer og få tilstrækkeligt store mængder til at deres atomvægte og andre egenskaber kunne fastslås. I 1902 havde Marie isoleret en mængde radium, og i 1903 kunne hun i en doktorafhandling fastslå dets atomvægt.

Henri Becquerel, og Marie og Pierre Curie får sammen nobelprisen i fysik for deres udforskning af radioaktivitet. Marie er den første kvinde som modtager en nobelpris.

I 1906 dør Pierre ved en trafikulykke, og Marie bliver enke som 38-årig. Hun tilbydes pension, men afslår. I stedet overtager hun Pierres undervisningsforpligtelser ved Sorbonne, og bliver derved universitetets første kvindelige underviser. I 1908 bliver hun også Sorbonnes første kvindelige professor.

Marie får i 1911 nobelprisen i kemi for opdagelsen af polonium og radium, og isolering og analyse af radium. Hun er den første person som har fået nobelprisen mere end en gang.

Hun døde af leukæmi, og var også stærkt plaget af andre sygdomme som kan tilbageføres til hendes forskningsarbejde i spartanske omgivelser uden særlig kendskab til de sundhedsmæssige virkninger af røngten- og radioaktiv stråling. Hendes aske blev 21. april 1995 flyttet til Panthéon i Paris - et eksklusivt hvilested for de allermest mest fremtrædende franskmænd. Hun er den første kvinde som får plads der på grund af egne bedrifter.

Hendes datter Irène Joliot-Curie fik nobelprisen i kemi sammen med sin mand Frédéric Joliot i 1935.

Kilder/eksterne henvisninger

• Marie Curie – i triumf, sorg og skandale
• Marie and Pierre Curie and the Discovery of Polonium and Radium
• Science in Poland - Maria Sklodowska-Curie 1867-1934
• Marie Curie - A Nobel Prize Pioneer at the Panthéon

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.