Margrete 1.

Margrete begynder nu at styrke sin position. Hun overtager selv embederne som marsk og drost og sørger for, at Rigsrådets indflydelse mindskes. Hun forbyder stormændene at bygge deres egne borge, og byer må heller ikke længere befæstes. Meget af det gods, som stormændene har erhvervet under Valdemar Atterdags ophold i Tyskland, bringes tilbage under kronen. I 1396 vedtager landstingene den såkaldte "Dronning Margretes Fred", hvori borgerne lover regeringen at overholde gældende love. Dette er modsat de såkaldte håndfæstninger, hvori kongen lover borgerne at overholde gældende love.

]] I 1396 får Margrete hyldet Erik som konge af Danmark og Norge og senere af Sverige. Der indkaldes til unionsmøde i Kalmar, og den 17. juni 1397 bliver Erik kronet til konge af Norden, af Kalmarunionen. Den 13. juli 1397 sætter 67 gejstlige og rigsrådet deres segl på kroningsbrevet, hvori de aflægger troskabsløfte til kongen. Margrete træder tilbage som formynder i 1401, men det er dog stadig hende, der trækker i trådene, indtil hun dør. Margrete begynder at blande sig i Slesvigs forhold. Hun opkøber flere borge i Slesvig, og i 1409 får Margrete Flensborg og Nyhus Slot. I 1410 erobrer Erik Als og Ærø. I 1411 tilbageerobrer de holstenske grever Flensborg, men Margrete klarer igen sagen ved forhandlinger, og den 24. oktober kan Margrete og Erik marchere ind i Flensborg. Endnu engang er Slesvig tæt på genforening med Danmark. Margrete dør (muligvis af pest) den 28. oktober 1412 på sit skib i Flensborg Fjord. Hun bliver begravet i Roskilde Domkirke.

Efterfulgte:	{}	Efterfulgtes af:
{}		{}

Efterfulgte:	{}	Efterfulgtes af:
{}		{}

Kilder/henvisninger

• Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
• Lexopen

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.