Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
LuzonLuzon er en ø på 106.000 kvadratkilometer i Filippinerne, og dermed en af de største øer i landet. Arealet udgør cirka 1/3 af landets samlede areal. Øen er en del af Luzon-gruppen beliggende i den nordlige og vestlige del af landet. Gruppen består udover Luzon af øerne Mindero og Palawan. Filippinernes hovedstad Manila ligger på øen.Øen har flere uudforsket huler, specielt i bjerglandsbyen Sagada, der ligger i det nordlige Luzon. Den sydlige del af øen har en aktiv vulkan Mayon, der har været i udbrud fire gange siden 1968. Vulkanen er 2.450 meter høj. Også andre vulkaner er aktive på øen. For eksempel den 1.600 meter høje vulkan Pinatubo, som havde hvad der regnes for det 3. største vulkanudbrud i det 20. århundrede i juni 1991. Skovområderne på øen har været udsat for stor skovhugst, og i 1990-1992 blev der derfor igangsat et arbejde med at sikre biodiversiteten på øen. De sidste regnskove i Sierra Madre blev kortlagt i forhold til deres dyre- og planteliv og der blev udpeget en nationalpark. Sierra Madre skovene har 78 fuglearter som alene lever på Filippinerne. Provinser i Luzon
Kilder/henvisninger
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |