Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Lucy (abemenneske)

Lucy er tilnavnet for et af de mest velkendte og mest komplette fossile eksemplarer af abemenneskearten Australopithecus afarensis.

Lucy er opkaldt efter en Beatles-sang, men hendes berømmelse skyldes, at hun er et enestående fund. Der er blevet indsamlet 52 fragmenter, som hver repræsenterer én af Lucys knogler. De vulkanske lag i den etiopiske gravsænkning gør det muligt at datere hendes alder inden for en tidsramme af små 100.000 år.

Arten, Lucy tilhørte, Australopithecus afarensis, eksisterede i mindst 900.000 år.

Generelt

Takket være dateringsmetoder baseret på måling af radioaktivitet ved vi, at det er mellem 3,1 og 3,22 millioner år siden, Lucy gik rundt ved Afar i det nordlige Etiopien. Lucy har været over en meter høj, og hendes vægt er anslået til 25 kg. Hendes skelet viser en blanding af såvel menneskeagtige som abeagtige egenskaber.

Krop og opbygning

Lucys bækken er ligesom vores lavt og bredt. Man kan konkludere, at Lucy kunne holde sig opret og gå på to ben. Hendes lemmer tilhører helt sikkert et tobenet væsen. På grund af bækkenets bredde sad lårbenet i skrå stilling, ligesom hos mennesket.

I sammenligning med os var hendes proportioner derimod lidt anderledes. Hun havde, i forhold til mennesker, korte ben og lange arme. Desuden havde hun et knæled, der var løsere end vores. Det samme gjaldt skuldrene og armene. Faktisk ligner hendes lemmer og led meget vore dages chimpansers. Det ser ud til, at Lucy både kunne gå oprejst og klatre adræt i træer.

Efter hendes bækken og hendes led at dømme gik hun ikke helt på samme måde som vi. Hun må have haft en slags rullende gang eller trasken, der måske ikke har været helt så effektiv som de senere menneskearter.



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.