Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
LøvspringNår vinterdvalen er afbrudt, flyttes der sukker fra lagrene i veddet ud i cellerne bag knopperne. Her opbygges der efterhånden et stigende overtryk (turgortryk), som presser de sarte, sammenfoldede blade og skud frem mellem knopskællene. Så snart bladene modtager lys, går de i gang med fotosyntesen og bidrager dermed til ernæring af planten. Det er dog konstateret, at de første 5 blade på skuddet dannes alene ud fra den oplagrede næring. Det betyder til gengæld, at planterne er helt udtømt for oplagsnæring under løvspringet. Det er med andre ord den mest sårbare periode i de løvfældende planters årscyklus. Det er velkendt, gammel erfaring, at planterne hverken tåler beskæring eller omplantning under løvspringet, og forklaringen skal altså søges i denne totale udmattelse.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |