Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
LiberalismeLiberalisme er en ideologi, der opstår som politisk retning i det 19. århundrede.Liberalisme er også en teoriretning indenfor faget international politik: Liberalisme (international politik).
Når man er liberalist, tror man desuden på de frie markedskræfter som styrende i samfundet. Staten bør være så lille som muligt og må aldrig lægge hindringer i vejen for markedets udvikling ("natvægterstaten"). Kun herved har hvert individ mest mulig frihed til at definere sin egen position gennem konkurrence på markedet. Liberalismen vil derfor skabe et samfund, der sikrer borgerne en ideologisk og økonomisk tilværelse uden statslig indgriben. Liberalister mener, at mennesket er egennyttemaksimerende jvf. Rational Choice-teorien. Liberalismen rummer en del undergrupperinger alt efter syn på statens rolle. Den gruppe af liberalister, der ønsker totalt fravær af en statsmagt, kaldes anarko-kapitalister. Andre ønsker, at staten skal begrænse sig til at drive politi og retsvæsen og dermed håndhæve ejendomrettens ukrænkelighed. Disse kaldes minimalstatstilhængere eller minarkister. Endelig er der de socialliberale, der mener, at samfundet skal styres ud fra liberalistiske principper, men at der skal tages hånd om de svageste/fattigste. Det er en normal opfattelse, at man før i tiden kunne finde liberalismens væsen i renest dyrket form i USA. Her havde man et samfund byggende på de grundlæggende principper i liberalismen, nemlig konkurrence og marked. Det er samtidig en ironisk kendsgerning, at selve ordet "liberal" har ændret betydning i amerikansk samfundsdebat og nu nærmest bruges som betegnelse for "venstreorienterede". Af store liberalistiske samfundsteoretikere kan nævnes John Locke, Adam Smith og Murray N. Rothbard.
I 2001 erobrede Venstre regeringsmagten sammen med Det Konservative Folkeparti og med parlamentarisk støtte fra Dansk Folkeparti. Partierne fortsatte i de samme roller efter folketingsvalget 2005. Der er således også i Danmark den samme blanding af krav om frihed fra (tvang, vilkårlighed, undertrykkelse, censur osv.) med kravet om frihed til (privat ejendomsret først og fremmest).
Markedscentret [1] blev, som den første af sin slags i Danmark, etableret den 1. august 2003. Centret er en uafhængig og ikke-partipolitisk tænketank, der arbejder på at fremme den personlige frihed, den frie markedsøkonomi og det åbne samfund. Liberator [1] er et dansk internetmagasin om kapitalisme og frihed, med faste skribenter, debatforum og blog (kaldet bRog). De faste skribenter skriver længere indlæg om aktuel politik i Danmark set med liberalistiske øjne. Debatforum'et frekventeres af et bredt spektrum fra puristiske liberalister over pragmatikere til ikke-liberalister, der forsøger at tale liberalisterne midt imod. Foreningen Liberalisterne [1] stiftedes 6. marts 2005 med det formål at forberede stiftelsen af et liberalistisk parti i Danmark. Partiet planlægger at stille op til næste folketingsvalg.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |