|
|
Landskabsukrudt
Landskabsukrudt er et kulturelt betinget begreb, det vil sige et fænomen, som betragtes med bekymring af mange fagligt interesserede personer og organisationer:
Nogle få indslæbte eller indførte plantearter har vist sig at være så invasive, at de - især på udyrkede arealer - kan udkonkurrere de oprindelige plantesamfund ved at danne monokulturer. De fleste af arterne er oprindelig indført som prydplanter.
Karakteristisk for landskabsukrudtsarter er, at de:
- Danner tætte bestande
- Er dårlige føde- eller værtsplanter for dyr
- Har en effektiv spredningsmekanisme, f.eks. ved rodskud eller udløbere (vegetativt) eller ved frøformering
- Har få naturlige fjender
- Har stor skyggeevne
- Kan indeholde "giftstoffer"
- Ofte vokser hurtigt
Skov- og Naturstyrelsens liste fremhæver følgende fem arter:
- Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum)
- Rynket rose (Rosa rugosa)
- Glansbladet hæg (Prunus serotina)
- Store pileurter, Japan-pileurt (Reynoutria japonica) og Kæmpe-pileurt (Reynoutria sachalinensis)
- Rød hestehov (Petasites hybridus) og et par beslægtede skræpper
Disse anbefales det direkte at bekæmpe.
Foruden disse er der andre kedelige planter, som det også kan anbefales at bekæmpe:
- Rødel
- Tagrør
- Stor Brændenælde
Yderligere seks arter er på en observationsliste, fordi de skønnes at have potentiale til at kunne blive landskabsukrudt:
- Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) og Sildig Gyldenris (Solidago gigantea)
- Kæmpe-balsamin (Impatiens glandulifera)
- Småblomstret Balsamin (Impatiens parviflora)
- Lupin eller havelupin (Lupinus polyphyllus)
- "Pilebladet" spirea (Spiraea ssp.)
- Rævehale-spirea (Spiraea douglasii) m.fl.
- Robinie (Robinia pseudoacacia) og
- Skyrækker (Ailanthus altissima)
Se også Agenda21, biodiversitet, bioinvasion, flora, floraforfalskning, faunaforurening, habitat, habitatdirektiv, naturpleje, ukrudt
Kilder/henvisninger
Eksterne adresser
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|