Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
KSKS er en forkortelse for Københavns Sporveje, der blev dannet i 1911 ved en samtidig overtagelse af de daværende private sporvejsselskaber.Senere i 1919 overtog KS også FS (Frederiksberg Sporveje), mens NESA fortsatte på egen hånd i Gentofte med egne sporveje og senere trolley-busser. Som navnet antyder kørte man med sporvogne på dertil indrettede skinner i gader og veje og med elektriske ledninger i 1. sals højde. Senere valgte man dog de mere variable busser til nye boligområder i udkanten af byen. Eventyret (med sporvogne) ophørte i 1972, hvor den sidste linje 5 kørte sin tur fra Amager til Nørrebro. Herefter rådede KS kun over busser. Nogle af de gamle sporvogne af mærket "Düsseldorf" blev solgt til udlandet, og såvidt vides kan man stadig køre i en linje 5 i Alexandria, Ægypten. To af disse er endog vendt tilbage og kan nu beses på sporvejsmuseet i Skjoldenæsholm. KS blev i 1974 opslugt i et nyt trafikselskab for hovedstadsområdet: HT (Hovedstadens Trafikselskab)
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |