Kreditkortbetaling

Ordet kreditkort anvendes af mange også fejlagtigt om debetkort (betalingskort), som de rettere bør kaldes, eksempelvis Visa og dets derivater så som Visa-Elektron. Debetkort stiller ikke et kreditbeløb til rådighed for kortindehaveren (i modsætning til eksempelvis Maestro, Eurocard, Masters Card eller Diners Club kort), men forudsætter dækning på den konto, der hører til kortet, for at en betaling kan anses for retsgyldig.

Kortene bliver bredt anvendt blandt andet til e-handel og fjernkøb, dvs. hvor køber og sælger ikke personligt fremmøder i sælgerens forretningssted.

Selve kredit- eller debetkortet anvendes også tit som personindentifikation, da kontohaverens billede typisk er påført kortet. Dog er de ikke egentlige identifikationskort som sådan, da de ikke er udgivet af en offentlig myndighed, og en kortbruger har derfor ikke krav på at måtte bruge kortet som identifikation.

Kreditkort indeholder typisk kontrolcifre, som er de sidste cifre i venstre hjørne. Endvidere inderholder kreditkortet indehaverens underskrift. I mange europæiske lande bliver de tidligere betalings- og kreditkort, som kun indeholder en magnetstribe med krypterede kontoinformationer, erstattet med nye korttyper, der indeholder en indbygget microchip, som forventes at kunne forebygge forfalskninger.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.