Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Kraks ForlagKraks Forlag A/S etableret på grundlag af vejviseren. Ejes af Kraks Fond. Udgiver af blandt andet Kraks Blå Bog, Kraks Vejviser samt by- og landkort. Driver endvidere internetsitet krak.dk.Kraks Fond blev oprettet i 1923 og er en dansk selvejende udgiver- og forlagsinstitution, hvis overskud skal komme samfundsnyttige formål til gode, fortrinsvis personer, institutter eller foretagender, der virker til bedste for dansk handel og industri. Kraks forlagsvirksomhed blev startet i 1862 af Thorvald Krak (12. juni 1830 - 6. november 1923), der var Københavns stadskonduktør 1858-1898. Han overtog i 1863 udgivelsen af vejviseren for København, der var påbegyndt af Hans Holck i 1770. I 1905 kom vejviseren til at dække hele Danmark. Thorvald Kraks søn, læge Ove Krak (18. december 1862 - 17. april 1923), overtog udgivelsen af vejviseren i 1898 efter sin far, og påbegyndte i 1910 udgivelsen af Kraks Blå Bog. Kraks Fond (dengang Kraks Legat) blev oprettet efter Ove Kraks testamente.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |