Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
KobberbryllupFesten til kobberbryllup har lige præcis det indhold og forløb som parret lægger op til. Det kan være den store traditionelle serveringsfest, hvor man sidder bænket gennem hele spiseforløbet indtil kaffen, eller der kan være opstillet en buffet, så gæsterne selv henter deres specialiteter.Som mange traditioner er vokset langsomt op, og er forskellig i detaljer fra familie til familie og fra landsdel til landsdel, har man her mulighed for at sætte nogle helt nye standarder indenfor ens egen familie, som man vil følge alle efterfølgende fester - og måske vil de leve videre i børnenes efterfølgende fester. Når man har været gift i 12 1/2 år, kan man fejre kobberbryllup. Det er en forholdsvis ny tradition at fejre denne dag, hvilket betyder, at der ikke er skabt megen præcedens og skik og brug, som der er ved så mange andre mærkedage. Man har således helt frit spil, når dagen nærmer sig. Nogle vælger helt at springe festlighederne over. Andre inviterer venner og familie til morgenmad eller åbent hus. Atter andre benytter lejligheden til at holde en stor, men typisk uhøjtidelig, fest. Det er på det seneste blevet mere normalt, at man laver en æresport til parret. Familie og venner møder op ved parrets hjem om morgenen og vækker dem. Ikke med musik, som ved sølvbrylluppet, men med larm fra f.eks. grydelåg, der slås sammen.
Æresporten er ofte halv. Den stopper midt over døren, eller den er opført i en miniatureudgave, så man skal kravle for at komme under den. Den pyntes ofte med grøntsager, eller andet sjovt, i stedet for de traditionelle blomster.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |