|  | KlimaTilbage til meteorologi eller økologi
 
 
Klima kan også hedde: Vejrlig. Klimaet på et bestemt sted bestemmes af en række grundvilkår:
 Klimaet beregnes ud fra et glidende 30-års gennemsnit. Klimaangivelser er altså altid baseret på de seneste 30 års vejrhistorie. Solindstrålingen, der giver Jorden dens energitilskud
 Varmetab til rummet, der sender varmenergi bort
 Jordaksens hældning, der betinger årstidsvariationen
 Variationen i jordens omløbsbane, der er medbestemmende for istidscyklus'en
 Kontinentaldrift, som bestemmer fordelingen af hav og land
 Havnærhed, der regulerer udsving i temperatur p.gr.af vands varmekapacitet
 Havstrømme, der omfordeler varme og kulde på kloden
 
I moderne værker vises klimaet på en lokalitet grafisk ved et såkaldt "klimadiagram", som på én og samme graf kan vise nedbørsmængde og temperaturudsving over året. Opstillingen er udviklet af Heinrich Walter, og det er i dag muligt at se diagrammer for mere end 8000 målestationer fordelt over hele Jorden. 
Det kan være afgørende for forståelsen, at man skelner mellem tre lag i klimabeskrivelsen for en lokalitet. Først makroklimaet, der er det klima, som meteorologerne kan regne sig frem til. Dernæst mesoklimaet, der er det lokale klima i dets afhængighed af soleksponering, kystnærhed, afdræningsforhold, læ m.m. Og endelig mikroklimaet, som er det klima, den enkelte plante eller det enkelte dyr er udsat for helt nede i det nære miljø. 
Klimaet er én af de væsentligste grundbetingelser for et steds plantevækst og dyreliv. Til eksempel kan det nævnes, at Danmarks tempererede kystklima sætter vilkårene for den succession af vegetationer, der vil nå sit klimaks i form af blandet løvskov med Lind (Tilia) som det dominerende træ på de gode jorder og med Eg (Quercus) som det dominerende på de mere tørre, våde eller sure jorder. 
		
 
KilderDieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756
 Se ogsåEksterne henvisninger
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
 |  
 
 |