Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Kasino![]()
Kasinoer tilbyder typisk spil, som giver "huset" en økonomisk fordel på lang sigt mod at tilbyde spillerne mulighed for at opnå en stor gevinst på kort sigt. Spillerne får ofte en illusion om at have kontrollen over spillet ved selv at kunne vælge spillestrategi, men disse valgmuligheder eliminerer ikke spillernes handicap. Spillereglerne har nemlig indbygget matematiske odds, der sikrer kasinoet imod at udbetale det fulde beløb, som svarer til spillenes indsats. Så hvis der eksempelvis bliver spillet om, hvor mange øjne en terning viser efter et kast (hvor chancen for gevinst er 1 til 6), vil kasinoet måske udbetale 5,5 gange det væddede beløb og ikke de 6 gange indsatsen, som svarer til sandsynligheden i det lange løb. I visse spil udfordrer spillerne hinanden uden at have kasinoet som modstander, og her vil kasinoet tage en kommision eller "skat" af spillernes indsats. Blandt de populære spil i kasinoer er:
Helt generelt findes kasinoer ofte som en del af - eller i nærheden af - hoteller, restauranter eller andre attraktioner, som indbyder til længerevarende ophold. I Danmark kræver det efter lovgivningen tilladelse fra Justitsministeren at drive spillekasino, og der er givet færre end 10 tilladelser.
Mange af spillene fra kasinoer kan nu spilles uden for disse steder, fordi der opstilles maskiner, som simulerer spillene. Der findes desuden en mangfoldighed af kasinoer på internettet. Her kan der ligeledes spilles om penge, men ofte er der også spil om fiktive penge, hvor spillene og systemet kan læres uden risiko for økonomisk tab. Den lette adgang til at spille har medført, at spillelidenskab (ludomani) er blevet et stigende problem. Der er derfor oprettet afvænnings-centre, hvor forfaldne spillere tages i behandling for deres afhængighed af at spille.
|
![]()
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |