|
Kaliumpermanganat
Kaliumpermanganat kort fortalt
Kaliumpermanganat er en kemisk forbindelse af kalium, mangan og ilt: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet et granulat af sorte eller mørk violette rhombeformede krystaller, evt, med en blålig glans. Stoffet indeholder meget ilt (fire iltatomer), og virker derfor stærkt oxiderende ("brandnærende").
Tekniske anvendelser
Kaliumpermanganat bruges som iltningsmiddel i organiske reaktioner og synteser, som blege- og rengøringsmiddel og som lugtfjerner.
Pulveriserede blandinger af kalumpermanganat og enten magnesium eller aluminium reagerer pludseligt og under afgivelse af stærke lysglimt: Denne proces blev brugt som blitz i fotografiets barndom.
Sundhed og sygdom
Kaliumpermanganat er giftigt - indtagelse af 10 gram af stoffet kan være dræbende. Dog finder man antagelig tids nok ud af at stoffet ikke er spiseligt, når man opdager at det ætser hud og slimhinder. Selv om spildt kaliumpermanganat ikke kommer i direkte kontakt med mennesker, skal man være opmærksom på at indånding af støv giver svie i luftvejene, hoste og åndedrætsbesvær.
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|