|
J.H.E. Bernstorff
Johan Hartvig Ernst Bernstorff, greve, dansk statsminister, født i Hannover 13. maj 1712, død 18. februar 1772. Søn af friherre
Joachim Bernstorff der var godsejer. Han fik en
fortrinlig opdragelse, som afsluttedes med
universitetsstudier og udenlandsrejser.
Da der var ikke de store karrieremuligheder i Hannover søgte han udenlands, hvor Christian 6 ansatte ham som Envoyé (gesandt) ved det
kursachsiske Hof i Dresden 1733, hvorfra han 1737 blev
forflyttet til Regensburg for at varetage Danmarks
interesser ved den tyske Rigsdag. Han var
udset til at beklæde stillingen som gesandt i Wien;
men kejser Karl 6.s død forhindrede dette, men efter et par år i Tyskland kom han til Paris hvor han arbejdede til 1750, hvor han
på grund af Schulins
sygdom blev hjemkaldt, idet man ønskede at
overdrage ham, der som få andre kendte hele
tidens politiske spil, den udenrigske styrelse.
Efteråret 1751 blev han da udenrigsminister
og oversekretær i det Tyske Kancelli, ligesom
han blev medlem af konseillet, og fik en række andre poster. I disse år erhvervede Bernstorff sig
et navn som en af Europas betydeligste
statsmænd.
I 1770 blev han af Struensee afskediget fra
sine embeder, og levede herefter mest på sine tyske godser.
Farbror til Andreas Peter Bernstorff
Se også
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens konversationsleksikon 2. udgave (1915 - 1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|