Alternativ oprindelse
Vikingetidens heste var helt anderles end nutidens islænder. Såleds kunne det være svært at finde en hest som kunne bære en stor mand.
Forbudet imod at indføre heste til Island skete først 1240 og inden da havde man kun sjældent indført heste, da det var dyrt at indføre dem og heste var bilige på Island.
Årsagen til at man indførte forbudet var at man havde aligevel indført en hest, som havde spredt nye sygsome i oprindelige heste.
Der må være en helt bestemt grund til at indføre en hest, i 1240. Svaret er at ridertiden var begyndt i Europa og man ved at der islændre som studede i Paris, måske en af dem har vundet en hest i en kosbar hest i en ridertunering. Got nok var der ikke aldelsmænd på Island, og kun aldelsmænd kunne deltage. Men man kender Islændinge fra den tid som havde en stamtavle som gik tilbage til de norske konger i ren mandslinje. Så det var muligt at deltage som en prins. Og høvisk dannelse var også noget som islænderne dyrkede. Fysisk muskel træning og udholdenhed var ikke noget som man dyrkede i milledaldrens aldel (det var derfor at man inførte turneringerne) og derfor er det ikke utænkligt at en stærk islands knægt havde en vinder canse.
- Den Islandske hest's stærke ryg skyldes at riderne havde en tung rustning, som ville overblaste en normal hesteryg.
- Tølt, var en nødvendighed da hesten ikke kunne holde til at den tunge rider gyngede i sadlen.
- Flyvende pas var den gang art, som riderne brugte når de stormede imod hinanden, med fældede lanser.
- Den fineste heste farve var hvid, og generne for den hvide farve kan mutere over i andre farver. Ligesom den Islandske hest har mange farver.
Det er klart at hvis en islænder vinder frankrigs finste hingst, så må han have den med hjem og vise den frem på Island.
Udbredelse i Europa
Også i Europa har man brugt den islandske hest som arbejdsdyr. Islændingene eksporterede i sluningen af det |nittende århundrede en del heste. I England og Polen blev de især brugt i minerne som trækdyr, i Sverige og Danmark blev de brugt i landbruget som trækdyr og som rideheste, især til kvinder og børn. Man kendte ikke det store til hesten i Europa, og vidste eksempelvis ikke, at en islandsk hest først bør rides til i en alder af fem år. De fleste andre heste kan tilrides i en alder af tre år. Hestene var heller ikke vant til at komme på stald, på Island gik de ude hele året. Dog var de billige i drift og udholdende. Efterhånden som landbruget - og samfundet i øvrigt - blev industrialiseret forsvandt brugen af den islandske hest.
Den islandske hest af i dag
På Island i 1950'erne, var der ikke brug for så mange heste længere, man slagtede derfor rigtig mange heste i den periode. Det var i Tyskland man "genopdagede" den islandske hest uden for lavaøen. I 1954 blev der solgt en del føl og ungheste til Tyskland for at redde dem fra slagteriet. Disse heste viste sig at være gode og sjove rideheste, og man begyndte så småt at avle på dem. I de følgende år kom hesten til Østrig, Schweiz og Holland. I starten af 1960'erne kom der nogle få heste til Danmark. I starten blev de betraget med nogen overbærenhed som ridehest, men efterhånden fik man øjnene op for dens mange kvaliteter, og siden er den bare blevet mere og mere populær, en rigtig succeshistorie.
Gangarter
De islandske heste er kendt for deres specielle gangarter, foruden skridt, trav og galop besidder mange af hestene evner for tølt og pas. Pasgang er hvor hesten bevæger begge ben i samme side samtidig. I tølt har hesten skiftevis et eller to ben i jorden, hvilket gør at der ikke er noget svævemoment. Nogle heste er 4-gængere andre 5-gængere. Man arbejder meget i avlen på at udvikle netop de gangarter. Man har også avlet hestene større, man mener at hestene er blevet 10 cm højere op igennem den sidste halvdel af det tyvende århundrede. De er i dag i snit 135 cm i stangmål. (Stangmål er den måde man officielt måler en hest, lige ved mankebenet).
I konkurrence
Igennem de sidste tredive år er der sket meget inden for islandshestesporten. Der er rideklubber og foreninger i så mange lande nu, at man ud over landsstævner holder verdensmesterskaber, hvor der dystes i hestenes gangarter m.m.
Islandske heste bliver avlet i lukkede stambøger, der skal kunne føres tilbage til Island. Der er ikke kommet nyt blod i de islandske heste siden middelalderen. En islandsk hest skal selvfølgelig have et islandsk navn, derfor bruger man ord fra det islandske sprog der ofte beskriver farve eller sind. Det kan også være navne fra den nordiske mytologi og Islands natur. Eksempler kunne være: Grasa der betyder grå hoppe; Teitur, der betyder den glade, eller Frosteykur der betyder frosttåge.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
Den islandske hest er efterkommer af de heste 